Danmark og Finland anbringer flest på institution

Der er i Norden stor forskel på, i hvor høj grad man benytter institutioner til anbringelse af socialt udsatte unge.

Anbringelse af unge på institution er i Danmark og Finland resultatet i seks ud af 10 anbringelsessager. I Norge og Sverige er det henholdsvis 31 pct. og 26 pct. af de anbragte unge, der kommer på institution. I Norge og Sverige er hovedparten af de anbragte unge i familiepleje.

SFI har undersøgt, hvordan man i seks nordiske lande håndterer anbringelser af socialt udsatte unge. Både omfanget af anbringelser og valget af institutionstyper varierer betydeligt mellem landene. Samtidig ses der fælles udviklingstræk, blandt andet en øget privatisering af anbringelsesområdet.

På tværs af de nordiske lande er institutionsanbringelse en vigtig sanktionsmulighed over for unge med alvorlige adfærdsvanskeligheder. Der er stor opmærksomhed på anbragte unge, der udviser voldelig, kriminel eller anden stærkt normbrydende adfærd, selvom gruppen kun udgør en lille del af de anbragte. Indgrebene over for de adfærdsvanskelige unge er dog forskellige i de enkelte lande. I Danmark og Sverige benyttes i udstrakt grad sikrede (aflåste) afdelinger, mens de øvrige lande fortrinsvis benytter sig af åbne institutioner.

Når socialt udsatte unge bliver institutionsanbragt i de nordiske lande, sker det fortrinsvis på private anbringelsessteder. Godgørende og frivillige foreninger har altid spillet en væsentlig rolle, men disse organisationer er navnlig siden 1980'erne blevet suppleret med en række private institutionstilbud, drevet på markedsvilkår. Anbringelser er i stilhed blevet et af velfærdsstatens mest privatiserede områder.

SFI-undersøgelsen er blevet til på initiativ af Ankestyrelsen i Danmark og er finansieret af primært Nordisk Ministerråd, sekundært Ankestyrelsen.

ka