Danmark sagter agter ud i kapløbet om miljøvenligt byggeri
Danmarks position som et af de lande, der har skrappeste energikrav til bygninger udfordres i disse år af en lang række lande i Europa. Det konstaterer Rockwool International A/S i sin nye miljørapport, der giver overblik over de store muligheder for at reducere energiforbruget i Europas bygninger.
I disse år går en passivhusbølge over Europa. Passivhuse er en hustype, der har et ekstremt lavt energiforbrug og ikke kræver et konventionelt varmeanlæg. Hvis Danmark skal hurtigt med på denne bølge, haster det. EU vil gerne gøre passivhuse til reglen snarer end undtagelsen i 2016, men en lang række lande har allerede vedtaget en overgang til krav om passivhuse for nybyggeri.
Det gælder for Storbritannien, der indfører passivhusstandarden i 2013 og Tyskland og Holland, der indfører den fra 2015.
Få passivhuse i Danmark
I Østrig går udviklingen af passivhuse også hurtigt, fremgår det af Rockwool koncernens miljørapport. Det skyldes flere delstaters aktive indsats på dette område. I dag udgør andelen af passivhuse i det østrigske bolignybyggeriet fire procent, et tal i stærk vækst. I Danmark ligger passivhusandelen på ganske få promiller.
- Danmark stillede ligesom de andre skandinaviske lande tidligt energikrav til bygninger, og der har måske været en tendens til, at vi har solet os lidt for længe i denne førerposition. Vi kan se, at vi er ved at blive indhentet af landene syd for os, men også Storbritannien har sat ambitiøse mål for byggeriet. Derfor er det også positivt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen netop nu har igangsat et arbejde for hurtigt at indføre en passivhusstandard i det danske bygningsreglement, siger chefkonsulent Susanne Kuehn, Rockwool A/S. Hun fortsætter:
- Klimatopmødet i København 2009 er en unik mulighed for at vise energieffektivt byggeri frem og vise omverdenen, at det stadig kan betale sig at se i retning af Danmark og danske løsninger, når det gælder lavenergibyggeri. Det gælder både nyt og renoveret byggeri, men vi skal se at komme i gang nu, hvis vi skal fremvise nye resultater ved topmødet.
I disse år går en passivhusbølge over Europa. Passivhuse er en hustype, der har et ekstremt lavt energiforbrug og ikke kræver et konventionelt varmeanlæg. Hvis Danmark skal hurtigt med på denne bølge, haster det. EU vil gerne gøre passivhuse til reglen snarer end undtagelsen i 2016, men en lang række lande har allerede vedtaget en overgang til krav om passivhuse for nybyggeri.
Det gælder for Storbritannien, der indfører passivhusstandarden i 2013 og Tyskland og Holland, der indfører den fra 2015.
Få passivhuse i Danmark
I Østrig går udviklingen af passivhuse også hurtigt, fremgår det af Rockwool koncernens miljørapport. Det skyldes flere delstaters aktive indsats på dette område. I dag udgør andelen af passivhuse i det østrigske bolignybyggeriet fire procent, et tal i stærk vækst. I Danmark ligger passivhusandelen på ganske få promiller.
- Danmark stillede ligesom de andre skandinaviske lande tidligt energikrav til bygninger, og der har måske været en tendens til, at vi har solet os lidt for længe i denne førerposition. Vi kan se, at vi er ved at blive indhentet af landene syd for os, men også Storbritannien har sat ambitiøse mål for byggeriet. Derfor er det også positivt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen netop nu har igangsat et arbejde for hurtigt at indføre en passivhusstandard i det danske bygningsreglement, siger chefkonsulent Susanne Kuehn, Rockwool A/S. Hun fortsætter:
- Klimatopmødet i København 2009 er en unik mulighed for at vise energieffektivt byggeri frem og vise omverdenen, at det stadig kan betale sig at se i retning af Danmark og danske løsninger, når det gælder lavenergibyggeri. Det gælder både nyt og renoveret byggeri, men vi skal se at komme i gang nu, hvis vi skal fremvise nye resultater ved topmødet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
