For to år siden var Michael Hendriksen formand for Venstre på Bornholm, men efter intern ballade i partiafdelingen meldte han sig ud, og i november-december 2023 blev han i stedet formand for Danmarksdemokraterne på Bornholm. Nu er han valgt som partiets spidskandidat til KV25, skriver Bornholms Tidende.
Hans mærkesager er mere velfærd og mindre grønt. "Selvfølgelig skal vi også være grønne og passe på klimaet, men jeg synes, det er ved at tage overhånd. Jeg vil hellere have, at bornholmerne har det godt," siger Michael Hendriksen, som til daglig er landmand, til avisen.
I Ringsted har Danmarksdemokraterne valgt Michael Rosenmark som spidskandidat, skriver Sjællandske Nyheder.
Også han har en fortid i Venstre, som han bl.a. har repræsenteret i Københavns Borgerrepræsentation 2002-2005. Han er tidligere vicekriminalinspektør og i dag chef for Fødevarestyrelsens Rejsehold, og han er også valgt som folketingskandidat for Danmarksdemokraterne, som han blev medlem af fra starten i 2022.
Hos SF i Sorø er alt ved det gamle: Her er Linda Nielsen nok engang genvalgt som partiets borgmesterkandidat, skriver Dit Sorø.
Hun har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2009, er gruppeformand for SF's to personer store gruppe og medlem af økonomiudvalget og børn- og undervisningsudvalget.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.