Det har været forbudt siden 1996. Men i de kommende år kan det blive en dyr omgang for forbrugerne. Sprøjtemidlet chloridazon, der tidligere var populært blandt landmænd, der dyrkede roer, er nemlig ikke væk og borte, som myndighederne håbede.
Det siver stadig ned i grundvandet, viser en ny stikprøve fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Rester af ukrudtsmidlet dukkede op i hver fjerde undersøgte drikkevandsboring. Og i hver tiende af prøverne overskred stofferne grænseværdien.
- Det er overraskende, at vi finder så høje koncentrationer af et stof, der har været forbudt siden 1996, og hvor hovedforbruget lå i 1970'erne, siger seniorforsker Anders R. Johnsen fra Geus.
Flere hundrede værker truet
Hos de danske vandselskabers brancheforening, Danva, frygter man nu for en heftig ekstraregning. Ifølge direktør Carl-Emil Larsen er der tale om en af de mest omfattende grundvandsforureninger i Danmark nogensinde.
- Flere hundrede vandværker over hele landet er truet af det her, siger Carl-Emil Larsen.
For hvis hver tiende vandboring er ramt, skal der store beløb til at rette op på problemerne. Enten skal de enkelte vandværker rense vandet eller blande det med vand fra kilder uden chloridazon-rester.
Eller også er de nødt til at lukke ned for boringer og finde nye, rene kilder andre steder. Det vil forbrugerne mærke.
- Hvis ti pct. af vores anlæg skal skiftes ud, så koster det milliarder af kroner. Det kan give en stigning på 10-20 pct. på vandregningen alene på grund af det her, det er rigtig mange penge, siger Carl-Emil Larsen.
Han håber, at politikerne kan blive enige om at fordele regningen ud på hele landet, så det ikke kun er de vandkunder, der bor tæt på forurenede boringer, der skal betale.
Grænsen sat lavt
Sundhedsmæssigt er der dog ikke fare på færde for forbrugerne, understreger kontorchef Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsen. Selv om stoffet er fundet i koncentrationer, der overstiger grænseværdien, udgør det ifølge styrelsen ikke en risiko at drikke vandet.
- Selv det højeste fund er langt under der, hvor der en sundhedsmæssig problemstilling for både børn og voksne, siger Lea Frimann Hansen.
Grænseværdien for pesticidrester er nemlig sat så lavt, at den ikke er i nærheden af de niveauer, hvor der er sundhedsfare.
- Vi har i Danmark et politisk princip om, at vi ikke ønsker at have pesticidrester i vores drikkevand, for det skal være helt rent, siger Lea Frimann Hansen.
Grænserne for vandboringerne er nemlig sat 500 gange lavere end sundhedsgrænsen for børn.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
