4 ud af 10 uddannelseskroner går til akademikere.
Det viser en analyse fra Arbejdernes Fællesråd (AE).
Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der kun bliver brugt omkring 650.000 kroner på børn af de ti pct. fattigste.
Kortlægningen følger en årgang af personer, der var 30 år i 2022, for at se, hvordan de offentlige midler til uddannelse fordeler sig på forskellige grupper.
Cirka 25 procent af personerne havde en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Men selvom akademikerne kun udgør en fjerdedel af årgangen, har de brugt 39 pct. af de offentlige udgifter til uddannelse.
Det er bekymrende, mener Emilie Damm Klarskov, der er analysechef i AE.
- Tallene taler deres tydelige sprog. Vi har udviklet et uddannelsessystem, hvor flere og flere går mod de lange universitetsuddannelser. Samtidig har andre, kortere uddannelser været nedprioriteret i en årrække, siger hun og fortsætter.
Til sammenligning udgjorde faglærte en lidt større andel, men brugte kun 15 pct. af årgangens udgifter til uddannelse.
- Mig bekendt er uddannelsessystemet et af de ganske få steder i vores velfærdssamfund, hvor vi bruger flest midler på de stærkeste, siger Emilie Damm Klarskov.
Det er især unge fra ressourcestærke hjem, der går den akademiske vej. Unge fra mere ressourcesvage hjem er i højere grad ufaglærte eller faglærte som 30-årige.
Du kan læse hele analysen her.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.