KØBENHAVN / AARHUS / ODENSE: Flere kommuner valgte i efteråret at lukke saunaerne for at spare på energiforbruget, men nu vælger landets største kommuner at tænde dem igen. I midten af februar åbnede Aarhus og Odense deres saunaer, og nu har København fulgt trop. Det sker på baggrund af borgerefterspørgsel, skriver DR.
Louise Theilade Thomsen, gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation, ser ikke nogen grund til at holde de kommunale faciliteter lukket for offentligheden i længere tid end højst nødvendigt. Men hvis landets resterende kommuner vælger at gøre det samme, kan der opstå problemer, mener professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.
- Om vi åbner saunaerne en måned før eller senere, er nok ikke det afgørende. Men hvis alle 98 kommuner generelt skruer op for varmen og begynder at slække på energibesparelsen, så har vi et problem, siger han til kanalen.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.