Professor anbefaler kommunerne at tegne et krisekort

Verden er blevet mere usikker. Krigene er blevet flere og rykket tættere på. De europæiske landes tillid til USA har lidt et knæk med præsident Donald Trump ved roret.

Det ridser Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, op på KL Topmødet, hvor han sætter fokus på, hvad den nye geopolitiske virkelighed betyder for kommunerne.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen lægger den et pres på kommunerne. Et pres, som kan mærkes i det politiske arbejde i byrådene og kommunalbestyrelserne. 

- Udenrigs- og sikkerhedspolitik er slet ikke så abstrakt, som man skulle tro, men meget konkret. Det er konkret for f.eks. borgmesteren, som får en mail af en hackergruppe om, at kommunens systemer er lagt ned, siger han.

Han fortæller, at der ikke er meget forskel på en fysisk invasion som den i Ukraine – og cyberangrebene, som de offentlige IT-systemer udsættes for i Danmark. 

Derfor peger han på, at vi bør tegne et såkaldt krisekort. Et krisekort, som kortlægger alt fra kommunens servere til placeringen af "det whiteboard, som var godt at bruge i planlægningen under coronapandemien".

- Kort er lavet til at tage frem og pege på. Derfor er et krisekort ikke noget, der skal ligge i skuffen. Det skal stå fremme – også for borgerne – og være en anledning til at starte debat i lokalområderne, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

- Nutiden er kommet til at skabe sikkerhed. Som et demokratisk land er det en pligt at se kriserne i øjnene og turde tage diskussionerne om de vigtige prioriteringer, det fører med. Både i kommunerne og i Folketinget, understreger han.