Når borgere ikke reagerer til tiden over for det offentlige, så vanker der, men nu skal det også gå den anden vej, foreslår en række yngre venstrefolk
- Vi har været inde at kigge på, hvordan deadlines er for det offentlige, og man oplever, at der er et meget, meget strengt bodsystem, når almindelige borgere og virksomheder ikke betaler eller reagerer til tiden. Hvorimod når det går den anden vej, er der ikke rigtig nogen klarhed over det, siger MF Ellen Thrane Nørby (V) til Børsen.
Gruppen af de syv Venstre-folk vil have fastlagt en øvre grænse for, hvor lang tid det offentlige skal være om at behandle sager fra borger og virksomheder. For at få ventetiderne ned foreslår de at indføre en deadline på én måned på ukomplicerede sager, tre måneder for komplicerede sager og seks måneder, når sagen skal behandles ved en domstol.
Dårlig forretning
- Særligt på byggetilladelser og miljøgodkendelser og en række andre ting er det fuldstændig uacceptabelt, så lang tid behandlingstiden er i dag. Man kan sætte deadlines op alle andre steder i samfundet, så vil det også være naturligt, at man satte deadlines op i det offentlige, siger Ellen Thrane Nørby.
Hun tilføjer, at de lange ventetider blandt andet sætter tingene i stå i virksomhederne, og at det samfundsøkonomisk set er en rigtig dårlig forretning.
I Københavns Kommune er man dog ikke begejstret for de kortere deadlines.
- Det at sætte en præcis deadline op for en sag, er altså svært. Når man taler byggesagsbehandling, så er det ikke kun byggeloven, vi har fat i. Der er en lang række andre kommunale og statslige myndigheder, der også skal ind i sagen.
- Selvom en sag kan virke banal, så behøver den altså ikke at være det, fordi der ofte skal mange aktører ind i sagen. Sagsbehandlingen er for kompleks til at lave faste deadlines, siger Lisbet Lorenzen, stabschef i Center for Byggeri ved Københavns Kommune.
Gruppen af de syv Venstre-folk vil have fastlagt en øvre grænse for, hvor lang tid det offentlige skal være om at behandle sager fra borger og virksomheder. For at få ventetiderne ned foreslår de at indføre en deadline på én måned på ukomplicerede sager, tre måneder for komplicerede sager og seks måneder, når sagen skal behandles ved en domstol.
Dårlig forretning
- Særligt på byggetilladelser og miljøgodkendelser og en række andre ting er det fuldstændig uacceptabelt, så lang tid behandlingstiden er i dag. Man kan sætte deadlines op alle andre steder i samfundet, så vil det også være naturligt, at man satte deadlines op i det offentlige, siger Ellen Thrane Nørby.
Hun tilføjer, at de lange ventetider blandt andet sætter tingene i stå i virksomhederne, og at det samfundsøkonomisk set er en rigtig dårlig forretning.
I Københavns Kommune er man dog ikke begejstret for de kortere deadlines.
- Det at sætte en præcis deadline op for en sag, er altså svært. Når man taler byggesagsbehandling, så er det ikke kun byggeloven, vi har fat i. Der er en lang række andre kommunale og statslige myndigheder, der også skal ind i sagen.
- Selvom en sag kan virke banal, så behøver den altså ikke at være det, fordi der ofte skal mange aktører ind i sagen. Sagsbehandlingen er for kompleks til at lave faste deadlines, siger Lisbet Lorenzen, stabschef i Center for Byggeri ved Københavns Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
