Seks artikler om nye styreformer og nye demokratiske udfordringer i spændingsfeltet mellem velfærdsstat, konkurrencestat og velstandsmarked
Katrin Hjort: ”Demokratiseringen af den offentlige sektor”;
Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg 2008.
187 s., hft., omfattende litt.liste, noter.
Kr. 198,00 inkl. moms
ISBN 978- 87-7867-326-6
Velfærdsstaten er under forandring – og til diskussion. Der tales selveje og kontraktstyring. Debatten handler bl.a. om egenbetaling for uddannelse, sundhedsydelser og social sikring. Til forandringerne knytter sig nye forhåbninger om at sikre borgernes rettigheder; men der rejses også nye spørgsmål om såvel de sociale rettigheder som de liberale frihedsrettigheder i et demokrati.
Katrin Hjort er lektor i Professionalisering ved Institut for Pædagogisk Sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet og gæsteprofessor i pædagogik ved Department of Behavioural Science, Kristianstad University, Sverige. Hun er cand.phil. og mag.art, i Nordisk sprog og litteratur fra Århus Universitet og exam.art. i psykologi fra Aalborg Universitet.
Katrin Hjort forsker i modernisering, professionalisering og demokratisering af arbejdet med mennesker i de skandinaviske velfærdsstater samt vidensociologiske, diskursanalytiske og organisationsteoretiske perspektiver på forandringerne i forholdet mellem uddannelse og arbejde inden for uddannelses-, social og sundhedssektoren.
Aktuelt er hun forskningsleder af projektet ”Gymnasiereform 2005 – professionalisering af ledelse, lærere og elever?”, et tværuniversitært forskningsprojekt i samarbejde mellem DPU, RUC og Afdeling for Gymnasiepædagogik, SDU som er finansieret af det tidligere Statens Humanistiske Forskningsråd/ SHF. Desuden er hun medlem af forskningsprogrammet for ”Profession og Ledelse”, DPU og af forskningstemaet ”Arbejde i Skolen”, Department of Behavioural Science, Kristianstad University, Kristianstad, Sverige, hvor opdraget som gæsteprofessor er at medvirke til opbygningen af forskningsmiljø og forskeruddannelse inden for professionsområdet.
”Demokratiseringen af den offentlige sektor” er tredje og sidste bind i den serie, Katrin Hjort indledte med ”Moderniseringen af den offentlige sektor” i 2001 og fortsatte med ”Professionalisering i den offentlige sektor” i 2005. Målet med de tre bøger er at forstå og forklare, hvordan moderniseringsprocesserne i den offentlige sektor i Danmark har stillet de offentligt ansatte over for en række nye udfordringer – og hvordan den samlede bevægelse har rejst spørgsmålet om demokrati på en ny måde – både internt i de offentlige institutioner og eksternt i forhold til offentligheden og samfundet i sin helhed.
Ambitionen, siger Katrin Hjort, at bidrage til en mere systematisk forståelse af ændringerne i den offentlige sektor i Danmark, ikke kun i en lokal, men også i en national – og ikke mindst – international sammenhæng. Og denne forståelse skal blandt andet opnås gennem en gennemgang af de forskellige demokratibegreber og sammenhængen med modernisering og professionalisering af den offentlige sektor – og de konkrete ændringer i velfærdsstaten med konsekvenserne for politikerne, de offentlig ansatte – deres vilkår og overordnede vilkår for det offentlige arbejde – for borgerne og for samfundet som helhed.
Artiklerne i bogen
Efter en indledning indeholder bogen i alt seks artikler, der på forskellig vis tager fat på spørgsmålene om nye styreformer inden for det, forfatteren kalder ”human service”, uddannelse, sundhed og social sikring, og om de nye demokratiske udfordringer, disse styreformer rejser. Artiklerne er skrevet i perioden januar 2006-august 2007 og bringes i kronologisk rækkefølge. Det vil sige, de er skrevet i en periode med indførelsen af omfattende reformer, ikke mindst inden for uddannelsesområdet.
0. Modernisering – professionalisering, demokratisering?
- en indledning og afslutning
1. Evidens – Hvorfor er det så indlysende?
- om videnskabeliggørelse af professionel praksis
2. Evalueringskultur eller accountabilitysystemer?
- om dansk uddannelsespolitik og international uddannelsesstyring
3. Kreative og/eller kalkulerende elever?
- om ny demokratisk interesse og nye demokratiopfattelser blandt eleverne
4. De-demokratisering i Danmark?
- om demokratidiskursen og internationaliseringen af dansk uddannelse
5. Først var det utænkeligt – bagefter kan det ikke tænkes anderledes!
- om evaluering, videnskabelse og professionalisering i gymnasiet
6. Farvelværdsstat – skal vi sælge velfærden for at beholde den?
- om konkurrerende velfærdsstatsmodeller og opfattelser af demokrati
Demokratiforståelser
Den sidste artikel samler – på glimrende vis – diskussionen om velfærd og demokrati. Den beskriver de fire nedenstående forskellige velfærdsstatsmodeller, der i dag konkurrerer i dansk politik: De klassiske modeller for velfærd som social fordeling eller socialforsikring og de nyere opfattelser af velfærd som social service eller social investering.
Katrin Hjort diskuterer disse forskellige velfærdsstatsmodeller set i relation til forskellige forståelser af demokrati spændende fra repræsentativt demokrati og deltagerdemokrati til markeds- og konkurrencedemokrati.
Med klar røst siger forfatteren, at artiklens centrale pointe – og vel dermed også hele bogens grundlæggende opfattelse – er, at hvis en model, hvor velfærd ses som en (national) investering, der i bogstaveligste forstand skal give overskud, kobles med et konkurrencedemokrati, hvor flertallet altid har ret (eller i hvert fald efter anmelderens mening blot mere eller mindre åbenlyst sætter sine ønsker og mål igennem), så risikerer man at undergrave ikke kun de sociale rettigheder, men også de liberale frihedsrettigheder i et demokrati.
Endnu mindre formålstjenligt bliver denne form for konkurrencedemokrati vel, hvis det nødvendige flertal er sat sammen på en sådan måde, at parterne er nødt til at ”hugge en hæl og klippe en tå” af idealerne. Katrin Hjort citerer bl.a. Jørgen Goul Andersen og Hal Koch for at forståelsen af demokrati ikke kan reduceres til flertalsdiktatur, men forudsætter den civiliserede samtale, mindretalsbeskyttelse, respekt for ytringsfriheden og det saglige argument.
Dette kapitel kan med godt udbytte læses sammen med Paul du Gay: ”Hyldest til bureaukratiet”, der ligeledes er et begavet opgør med markedgørelsen af den offentlige sektor.
Et opgør med kontraktsamfundet
På mange måder er bogen et skarpt opgør med det kontraktsamfund, som vi i Danmark i de senere år har set stadig tydeligere konturer af samtidig med at selve diskussionen om, hvad demokrati kan betyde og hvilken form for demokrati, vi ønsker i vores samfund synes at blive forvist til mere ydmyge positioner. Forfatteren peger på, at der - f.eks. med indgåelse af forældrekontrakter, evt. med muligheder for økonomiske sanktioner, hvis borgerne ikke ”leverer varen” - bliver tale om ikke blot samfundskontrol eller statsstyring af de enkelte mennesker; men at man her møder et samfundskrav om selvkontrol og selvstyring mod mål, som er defineret af. . . staten? Og hun stiller spørgsmålet, det helt grundlæggende spørgsmål, om hvordan en ambition om offentlig målretning – eller ensretning – af borgerne harmonerer med retten til at være forskellige fra et flertal? Hvis et sådant flertal da overhovedet eksisterer? Hvad betyder forsøg på at standardisere – eller uniformere borgerne for mulighederne for diversitet, rummelighed og et socialt sammenhængende samfund?
Det paradoksale er, at fortalerne for dette samfund – som ofte er dem, der taler om Forretningen Danmark – i deres iver og ideologiske snæversyn, i deres forsøg på at skabe dette konkurrencedemokrati samtidig ødelægger de kerneværdier – eller for nu at bruge markedssproget: kernekompetencer – som har haft så stor betydning for Danmarks gunstige placering i det globale samfund. For nu at ride en af denne anmelders kæpheste, er det måske fordi de kun kender til at drive forretning fra teorier og ikke fra praksis, at de tror, at man kan sætte lighedstegn mellem et samfund og en form for virksomhedsdrift, som altid i det lange løb vil være dømt til at mislykkes.
I kapitel 1: ”Evidens – Hvorfor er det så indlysende? - om videnskabeliggørelse af professionel praksis” konkluderes det meget præcist, at øget registrering, standardisering og uniformering af f.eks. de danske daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner – og af de danske børn, unge og voksne – ikke kun er en rigtig dum idé af humane og demokratiske grunde, men også på sigt (som ikke er så langt), vil blive en rigtig dårlig forretning.
Man kan håbe, at Bertel Haarders besøg på Gauerslund Skole, vist i TV, har åbnet ministerens øjne for mangfoldighedens mulighed.
Det handler jo altså ikke kun om undervisning, men om alle de øvrige samfundssektorer.
Velfærd, menneskesyn og en af forklaringerne på udbrændthed?
Et af formålene med bogen er, som nævnt oven for, at forstå konsekvenserne af de forskellige syn på velfærdssamfundet for de offentligt ansatte.
I afsnit 6.7. ”Velfærd og menneskesyn” siges det, at det får afgørende betydning for opbygningen af et velfærdssamfund, hvilket menneskebillede, vi lægger til grund for det. Det gør en forskel, uanset om vi er i rollen som professionelle, som klienter eller som samfundsborgere i al almindelighed.
Det gør en forskel for de ansatte i de offentlige institutioner, hvorvidt deres funktion defineres ud fra den forestilling, at de er ”Economic Man”. At holdningen er, at mennesket også som klient og borger er et strategisk kalkulerende individ, der drevet af økonomisk egeninteresse forsøger at optimere chancerne for at vinde over sine konkurrenter, og som i forlængelse heraf lader sig motivere eller styre af økonomiske incitamenter.
Den velfærdsprofessionelle etos – bestræbelsen på at gøre noget, der er godt for andre mennesker og nyttigt for samfundet – må anses for at være det bærende i det offentlige arbejde. Naturligvis er de offentligt ansatte mennesker lige som alle andre og ikke altid uselviske og idealistiske, men alligevel holder antagelsen om de grundlæggende værdier for en nærmere vurdering.
Når det ikke længere opleves som muligt at gøre denne menneskelige og sociale indsats på grund af, at andre normer og værdier lægges ned over det, må arbejdet i sig selv tabe mening. Det gælder uanset om man arbejder i den private, den offentlige eller den frivillige sektor. Så kommer udbrændtheden, så kommer flugten. Som det siges i bogen, hvis det eneste motiv skal være penge, kan man lige så godt lede efter et arbejde, der er ordentligt betalt!
Man kan som samfundsborger og som iagttager af det landspolitiske spil undertiden komme i tvivl om, hvorvidt forfatteren ikke er for renlivet, når hun mener, at en stor del af politikerne tillægger mennesket i samfundet evnen til at være strategisk kalkulerende. Det virker efterhånden, som om man i højere grad blot satser på en mere primitiv udgave af konkurrencedemokratiet i form af ”pisk og gulerod” mikset med lidt ”brød og skuespil” for nu at blande billederne godt og grundigt. Skuespillet består bl.a. i, at alt det, der ikke passer ind i ideologien bliver skældt ud for at være bureaukrati, som skal afløses af en strøm af reformer, som er mere ideologisk baserede end egentlig gennemtænkte. Og anden akt er så fastsættelsen af arbitrært fastsatte normer for ”kundetilfredshed”.
Igen er paradokset, at denne satsning på konkurrencedemokratiet i det ikke så lange løb vil hive tæppet væk under netop det samfund, som fortalerne tror, de bygger op.
Dette er en bog skrevet af en engageret forfatter, der analyserer nogle yderst aktuelle og vitale samfundsforhold på en sober og overbevisende måde. Den er hermed varmt anbefalet til alle, der ønsker en åben og faktuel drøftelse af, hvilket samfund, vi ønsker Danmark skal udvikle sig til.
Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg 2008.
187 s., hft., omfattende litt.liste, noter.
Kr. 198,00 inkl. moms
ISBN 978- 87-7867-326-6
Velfærdsstaten er under forandring – og til diskussion. Der tales selveje og kontraktstyring. Debatten handler bl.a. om egenbetaling for uddannelse, sundhedsydelser og social sikring. Til forandringerne knytter sig nye forhåbninger om at sikre borgernes rettigheder; men der rejses også nye spørgsmål om såvel de sociale rettigheder som de liberale frihedsrettigheder i et demokrati.
Katrin Hjort er lektor i Professionalisering ved Institut for Pædagogisk Sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet og gæsteprofessor i pædagogik ved Department of Behavioural Science, Kristianstad University, Sverige. Hun er cand.phil. og mag.art, i Nordisk sprog og litteratur fra Århus Universitet og exam.art. i psykologi fra Aalborg Universitet.
Katrin Hjort forsker i modernisering, professionalisering og demokratisering af arbejdet med mennesker i de skandinaviske velfærdsstater samt vidensociologiske, diskursanalytiske og organisationsteoretiske perspektiver på forandringerne i forholdet mellem uddannelse og arbejde inden for uddannelses-, social og sundhedssektoren.
Aktuelt er hun forskningsleder af projektet ”Gymnasiereform 2005 – professionalisering af ledelse, lærere og elever?”, et tværuniversitært forskningsprojekt i samarbejde mellem DPU, RUC og Afdeling for Gymnasiepædagogik, SDU som er finansieret af det tidligere Statens Humanistiske Forskningsråd/ SHF. Desuden er hun medlem af forskningsprogrammet for ”Profession og Ledelse”, DPU og af forskningstemaet ”Arbejde i Skolen”, Department of Behavioural Science, Kristianstad University, Kristianstad, Sverige, hvor opdraget som gæsteprofessor er at medvirke til opbygningen af forskningsmiljø og forskeruddannelse inden for professionsområdet.
”Demokratiseringen af den offentlige sektor” er tredje og sidste bind i den serie, Katrin Hjort indledte med ”Moderniseringen af den offentlige sektor” i 2001 og fortsatte med ”Professionalisering i den offentlige sektor” i 2005. Målet med de tre bøger er at forstå og forklare, hvordan moderniseringsprocesserne i den offentlige sektor i Danmark har stillet de offentligt ansatte over for en række nye udfordringer – og hvordan den samlede bevægelse har rejst spørgsmålet om demokrati på en ny måde – både internt i de offentlige institutioner og eksternt i forhold til offentligheden og samfundet i sin helhed.
Ambitionen, siger Katrin Hjort, at bidrage til en mere systematisk forståelse af ændringerne i den offentlige sektor i Danmark, ikke kun i en lokal, men også i en national – og ikke mindst – international sammenhæng. Og denne forståelse skal blandt andet opnås gennem en gennemgang af de forskellige demokratibegreber og sammenhængen med modernisering og professionalisering af den offentlige sektor – og de konkrete ændringer i velfærdsstaten med konsekvenserne for politikerne, de offentlig ansatte – deres vilkår og overordnede vilkår for det offentlige arbejde – for borgerne og for samfundet som helhed.
Artiklerne i bogen
Efter en indledning indeholder bogen i alt seks artikler, der på forskellig vis tager fat på spørgsmålene om nye styreformer inden for det, forfatteren kalder ”human service”, uddannelse, sundhed og social sikring, og om de nye demokratiske udfordringer, disse styreformer rejser. Artiklerne er skrevet i perioden januar 2006-august 2007 og bringes i kronologisk rækkefølge. Det vil sige, de er skrevet i en periode med indførelsen af omfattende reformer, ikke mindst inden for uddannelsesområdet.
0. Modernisering – professionalisering, demokratisering?
- en indledning og afslutning
1. Evidens – Hvorfor er det så indlysende?
- om videnskabeliggørelse af professionel praksis
2. Evalueringskultur eller accountabilitysystemer?
- om dansk uddannelsespolitik og international uddannelsesstyring
3. Kreative og/eller kalkulerende elever?
- om ny demokratisk interesse og nye demokratiopfattelser blandt eleverne
4. De-demokratisering i Danmark?
- om demokratidiskursen og internationaliseringen af dansk uddannelse
5. Først var det utænkeligt – bagefter kan det ikke tænkes anderledes!
- om evaluering, videnskabelse og professionalisering i gymnasiet
6. Farvelværdsstat – skal vi sælge velfærden for at beholde den?
- om konkurrerende velfærdsstatsmodeller og opfattelser af demokrati
Demokratiforståelser
Den sidste artikel samler – på glimrende vis – diskussionen om velfærd og demokrati. Den beskriver de fire nedenstående forskellige velfærdsstatsmodeller, der i dag konkurrerer i dansk politik: De klassiske modeller for velfærd som social fordeling eller socialforsikring og de nyere opfattelser af velfærd som social service eller social investering.
Katrin Hjort diskuterer disse forskellige velfærdsstatsmodeller set i relation til forskellige forståelser af demokrati spændende fra repræsentativt demokrati og deltagerdemokrati til markeds- og konkurrencedemokrati.
Med klar røst siger forfatteren, at artiklens centrale pointe – og vel dermed også hele bogens grundlæggende opfattelse – er, at hvis en model, hvor velfærd ses som en (national) investering, der i bogstaveligste forstand skal give overskud, kobles med et konkurrencedemokrati, hvor flertallet altid har ret (eller i hvert fald efter anmelderens mening blot mere eller mindre åbenlyst sætter sine ønsker og mål igennem), så risikerer man at undergrave ikke kun de sociale rettigheder, men også de liberale frihedsrettigheder i et demokrati.
Endnu mindre formålstjenligt bliver denne form for konkurrencedemokrati vel, hvis det nødvendige flertal er sat sammen på en sådan måde, at parterne er nødt til at ”hugge en hæl og klippe en tå” af idealerne. Katrin Hjort citerer bl.a. Jørgen Goul Andersen og Hal Koch for at forståelsen af demokrati ikke kan reduceres til flertalsdiktatur, men forudsætter den civiliserede samtale, mindretalsbeskyttelse, respekt for ytringsfriheden og det saglige argument.
Dette kapitel kan med godt udbytte læses sammen med Paul du Gay: ”Hyldest til bureaukratiet”, der ligeledes er et begavet opgør med markedgørelsen af den offentlige sektor.
Et opgør med kontraktsamfundet
På mange måder er bogen et skarpt opgør med det kontraktsamfund, som vi i Danmark i de senere år har set stadig tydeligere konturer af samtidig med at selve diskussionen om, hvad demokrati kan betyde og hvilken form for demokrati, vi ønsker i vores samfund synes at blive forvist til mere ydmyge positioner. Forfatteren peger på, at der - f.eks. med indgåelse af forældrekontrakter, evt. med muligheder for økonomiske sanktioner, hvis borgerne ikke ”leverer varen” - bliver tale om ikke blot samfundskontrol eller statsstyring af de enkelte mennesker; men at man her møder et samfundskrav om selvkontrol og selvstyring mod mål, som er defineret af. . . staten? Og hun stiller spørgsmålet, det helt grundlæggende spørgsmål, om hvordan en ambition om offentlig målretning – eller ensretning – af borgerne harmonerer med retten til at være forskellige fra et flertal? Hvis et sådant flertal da overhovedet eksisterer? Hvad betyder forsøg på at standardisere – eller uniformere borgerne for mulighederne for diversitet, rummelighed og et socialt sammenhængende samfund?
Det paradoksale er, at fortalerne for dette samfund – som ofte er dem, der taler om Forretningen Danmark – i deres iver og ideologiske snæversyn, i deres forsøg på at skabe dette konkurrencedemokrati samtidig ødelægger de kerneværdier – eller for nu at bruge markedssproget: kernekompetencer – som har haft så stor betydning for Danmarks gunstige placering i det globale samfund. For nu at ride en af denne anmelders kæpheste, er det måske fordi de kun kender til at drive forretning fra teorier og ikke fra praksis, at de tror, at man kan sætte lighedstegn mellem et samfund og en form for virksomhedsdrift, som altid i det lange løb vil være dømt til at mislykkes.
I kapitel 1: ”Evidens – Hvorfor er det så indlysende? - om videnskabeliggørelse af professionel praksis” konkluderes det meget præcist, at øget registrering, standardisering og uniformering af f.eks. de danske daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner – og af de danske børn, unge og voksne – ikke kun er en rigtig dum idé af humane og demokratiske grunde, men også på sigt (som ikke er så langt), vil blive en rigtig dårlig forretning.
Man kan håbe, at Bertel Haarders besøg på Gauerslund Skole, vist i TV, har åbnet ministerens øjne for mangfoldighedens mulighed.
Det handler jo altså ikke kun om undervisning, men om alle de øvrige samfundssektorer.
Velfærd, menneskesyn og en af forklaringerne på udbrændthed?
Et af formålene med bogen er, som nævnt oven for, at forstå konsekvenserne af de forskellige syn på velfærdssamfundet for de offentligt ansatte.
I afsnit 6.7. ”Velfærd og menneskesyn” siges det, at det får afgørende betydning for opbygningen af et velfærdssamfund, hvilket menneskebillede, vi lægger til grund for det. Det gør en forskel, uanset om vi er i rollen som professionelle, som klienter eller som samfundsborgere i al almindelighed.
Det gør en forskel for de ansatte i de offentlige institutioner, hvorvidt deres funktion defineres ud fra den forestilling, at de er ”Economic Man”. At holdningen er, at mennesket også som klient og borger er et strategisk kalkulerende individ, der drevet af økonomisk egeninteresse forsøger at optimere chancerne for at vinde over sine konkurrenter, og som i forlængelse heraf lader sig motivere eller styre af økonomiske incitamenter.
Den velfærdsprofessionelle etos – bestræbelsen på at gøre noget, der er godt for andre mennesker og nyttigt for samfundet – må anses for at være det bærende i det offentlige arbejde. Naturligvis er de offentligt ansatte mennesker lige som alle andre og ikke altid uselviske og idealistiske, men alligevel holder antagelsen om de grundlæggende værdier for en nærmere vurdering.
Når det ikke længere opleves som muligt at gøre denne menneskelige og sociale indsats på grund af, at andre normer og værdier lægges ned over det, må arbejdet i sig selv tabe mening. Det gælder uanset om man arbejder i den private, den offentlige eller den frivillige sektor. Så kommer udbrændtheden, så kommer flugten. Som det siges i bogen, hvis det eneste motiv skal være penge, kan man lige så godt lede efter et arbejde, der er ordentligt betalt!
Man kan som samfundsborger og som iagttager af det landspolitiske spil undertiden komme i tvivl om, hvorvidt forfatteren ikke er for renlivet, når hun mener, at en stor del af politikerne tillægger mennesket i samfundet evnen til at være strategisk kalkulerende. Det virker efterhånden, som om man i højere grad blot satser på en mere primitiv udgave af konkurrencedemokratiet i form af ”pisk og gulerod” mikset med lidt ”brød og skuespil” for nu at blande billederne godt og grundigt. Skuespillet består bl.a. i, at alt det, der ikke passer ind i ideologien bliver skældt ud for at være bureaukrati, som skal afløses af en strøm af reformer, som er mere ideologisk baserede end egentlig gennemtænkte. Og anden akt er så fastsættelsen af arbitrært fastsatte normer for ”kundetilfredshed”.
Igen er paradokset, at denne satsning på konkurrencedemokratiet i det ikke så lange løb vil hive tæppet væk under netop det samfund, som fortalerne tror, de bygger op.
Dette er en bog skrevet af en engageret forfatter, der analyserer nogle yderst aktuelle og vitale samfundsforhold på en sober og overbevisende måde. Den er hermed varmt anbefalet til alle, der ønsker en åben og faktuel drøftelse af, hvilket samfund, vi ønsker Danmark skal udvikle sig til.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
