Flere partier åbnede i weekenden for at ændre metoden for fordelingen af mandater ved et folketingsvalg. Den d'Hondtske metode, som man bruger i dag, har nemlig en tendens til at være en fordel for de store partier.
Nu ønsker flere ligeledes at se på mandatfordelingen til kommunalvalget. Det kan der være god grund til, mener Ulrik Kjær, valgforsker ved SDU.
For mens den d'Hondtske metode ved FV22 var med til at give Socialdemokratiet et meget omtalt kredsmandat, der gav rød blok flertal, selvom et flertal af danskerne havde stemt på Moderaterne og blå blok, så skal man langt tilbage i historiebøgerne, før man kan finde et lignende tilfælde.
- Når det kommer til kommunalvalg, har den d'Hondtske metode stor betydning for, hvordan mandaterne fordeler sig i kommunerne ved hver eneste valg, fortæller Ulrik Kjær.
Efter KV21 gennemgik Ulrik Kjær og Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, hvilken betydning den d'Hondtske metode havde for mandatfordelingen i de mange byråd.
Gennemgangen viste, at Socialdemokratiet fik 36 ekstra mandater baseret på metodens fordeling, mens Venstre fik 41 ekstra mandater.
Og det går altså ud over de mindre partier, som i flere kommuner kan gå glip af et mandat, som har betydning for, hvorvidt partiet er repræsenteret i kommunen eller ej.
Ved det seneste kommunalvalg betød fordelingsnøglen eksempelvis, at Liberal Alliance kun kom ind i fem kommuner, mens partiet med Sainte-Laguës-metoden, som Ulrik Kjær kalder for mere retvisende, var kommet ind i 14 byråd. Det samme gælder for Kristendemokraterne, hvor man ved Sainte-Laguës-metoden var kommet ind i ti kommuner, men i stedet kom ind i fem.
Misvisende metode
Ulrik Kjær understreger, at der ikke er en valgmetode, som er perfekt, men gør det samtidigt klart, at han anser den d'Hondtske metode for den "næstbedste".
- Rent teknisk kan man sige, at Sainte-Laguës-metoden er mere retvisende, i forhold til hvordan borgerne har stemt, og dermed er en mere retfærdig model, siger han.
Og det er altså ikke ren valgteknik og talnørderi, men et valg, som kan få mærkbar betydning for, hvordan magten fordeler sig i et byråd.
Han peger eksempelvis på, at der ved KV21 var fem kommuner, hvor et parti endte med absolut flertal i byrådet, selvom partiet fik mindre end halvdelen af stemmerne ved valget. Ved KV17 var var det i ti kommuner, at man oplevede sådan et "systemskabt flertal", mens det ved KV05 var 13 kommuner.
- Der er et begrænset antal pladser i kommunalbestyrelsen, og vi har ikke kvarte pladser at gøre med, så mandatfordelingen vil aldrig matche præcist, hvordan stemmerne fordeler sig, siger Ulrik Kjær.
Problemet er, at borgerne ikke er bevidste om, at der er en bias i systemet.
- Der kan sagtens være argumenter for og imod, som fx at man gerne vil give en fordel til store partier for at sikre et handlekraftigt flertal i kommunalbestyrelsen, og den diskussion deltager jeg gerne i. Men når borgerne går ned og stemmer, ved de ikke, at vi har valgt et system, der er fordelagtigt for de store partier og en ulempe for de små, siger Ulrik Kjær og fortsætter:
- Borgerne har en opfattelse af, at alle stemmer tæller lige meget – det gør de bare ikke, når det kommer til mandatfordelingen.
Kan ændres med et snuptag
Debatten om valgsystemet har flere gange været oppe og vende og blev taget op i sidste uge, efter at en videnskabelig artikel om emnet blev publiceret, samt en kronik i Politiken i juli. Altinget skrev i weekenden, at regeringspartierne Venstre og Moderaterne samt Liberal Alliance, SF, Alternativet og Enhedslisten var åbne over for at se på en regelændring til et kommende folketingsvalg.
Den diskussion er nu også kommet til at dreje sig om det kommende kommunalvalg, men Ulrik Kjær mener ikke, at det er realistisk, at man kan nå at ændre reglerne.
- Der skal både komme et forslag, være eventuelle forhandlinger, skrives tekster og meget mere, så det kommer ikke til at blive aktuelt inden kommunalvalget, vurderer han.
Det er først og fremmest et politisk spørgsmål, om man skal ændre systemet, ikke et teknisk.
- Det handler i bund og grund bare om, hvad vi beder computeren gøre, og hvilke formler den skal bruge. Det er noget, vi let kan ændre, hvis der er et politisk flertal, siger Ulrik Kjær.
Den d'Hondtske metode
Den D'Hondtske fordelingsmetode er en divisormetode, hvor opnåede stemmetal successivt divideres med 1, 2, 3, ..., n, hvorefter de mandater, der skal fordeles, i rækkefølge tildeles partierne med de højeste kvotienter.
Fordelingsmetode har en beskeden tilbøjelighed til, at de største partier får en lidt større andel af mandaterne, end hvad der svarer til deres andel af stemmerne. Omvendt får de mindste partier forholdsvis færre mandater, end hvad der svarer til deres stemmeandel.
Kilde: Danmarks Nationalleksikon
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
