For nogle år siden var det "lige så sikkert som amen i kirken", at lokale journalister dukkede op, når Hjørring Byråd var samlet. Sådan er det ikke længere.
Stolen i byrådssalen, som er reserveret til pressen, når der afholdes møder, står således tom.
- Det er i hvert fald en udvikling, jeg har set i de 12 år, hvor jeg har fået lov til at være med, siger Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro (V).
Kommunen transmitterer møderne direkte. På den måde kan journalister og andre borgere følge med fra arbejdspladsen eller hjemmet, hvis de ønsker.
Ikke desto mindre fortæller borgmesteren, at han godt kan savne, at der er journalister til stede, som holder et vågent øje med lokalpolitikerne.
Den manglende tilstedeværelse går ikke ud over hans evne til at nå ud til vælgerne, der skal stemme til kommunalvalget den 18. november.
Men i dag foregår kommunikationen til borgerne ad helt andre veje - særligt via sociale medier. Det gør ifølge borgmesteren, at de politiske budskaber kan være "noget ukritisk noget, der står uimodsagt".
- Det er et problem, for man kan godt få en fornemmelse af, om det er sandheden, der bliver meldt ud, siger Søren Smalbro.
Viceborgmester Per Møller (K) har sagt til fagbladet Journalisten, at kun politiske modstandere står tilbage som kritikere. Derfor kan man "dybest set sidde som lokalpolitiker og sprede fake news".
Søren Smalbro tøver ikke et sekund, når han skal svare på spørgsmålet om, hvorvidt han er enig i kollegaens udsagn:
- Det kan man da, hvis det er det, man vil. Det er desværre noget, vi ser. Så bliver det op til modtageren at vurdere, om det er rigtigt eller forkert.
250 journalistiske medarbejdere færre
Det er ingen hemmelighed, at mange lokale medier kæmper med økonomien.
En opgørelse viser, at hver tredje journalist og fotograf er forsvundet siden seneste kommunalvalg i 2021, skriver Journalisten.
Det svarer til, at omkring 250 medarbejdere har forladt de lokale mediehuse på fire år. Antallet af redaktionelle medarbejdere er nu på knap 600.
Ifølge Mark Ørsten, professor i journalistik på Roskilde Universitet, betyder det ikke, at man kan konkludere, at de fleste politikere taler for døve øren.
- Men de taler for færre ører. Der er stor forskel på, hvordan nedskæringerne ser ud på tværs af landet, siger han.
De forskellige lokalmedier ser også forskelligt på, om byrådsmøder er væsentlige at dække eller ej.
- Men den lange trend har været, at den form for journalistik er blevet nedprioriteret, siger Mark Ørsten.
Mangel på informationsfilter
Ligesom Hjørrings borgmester hæfter han sig ved, at mange kommuner er begyndt at livestreame deres møder. Men når journalisterne ikke dukker op, mister de chancen for at stille kritiske spørgsmål på vegne af borgerne, før politiske forslag vedtages.
- Ellers bliver et budget bare vedtaget med et flertal bag borgmesteren, og så sker der ikke mere, siger Mark Ørsten.
Han "håber ikke", at der er politiske aktører, som er interesserede i at sprede "fake news".
- Men det er rigtigt, at der i visse kommuner mangler et ordentligt informationsfilter, siger professoren videre.
Særligt medierne i Nordjylland prioriterer typisk ikke at dukke op til byrådsmøderne.
Anderledes står det til i andre dele af landet. Eksempelvis på Bornholm plejer der at være tre journalister til stede, når der afholdes møde i kommunalbestyrelsen.
Det fortæller viceborgmester Morten Riis fra Enhedslisten.
- Det er ikke ved møderne, journalisterne holder os i ørerne. Men i andre sammenhænge bliver der skrevet meget kritisk journalistik. Nogle gange har vi flere medier end nyheder, siger Morten Riis.
356 studerende skal dække kommunalvalget
- For at "redde" dækningen af kommunalvalget bliver 356 journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), Roskilde Universitet (RUC) og Syddansk Universitet (SDU) sendt i praktik på 48 lokale og regionale redaktioner op til valget.
- Projektet "Dit valg. Vores Danmark" har til formål at styrke unges demokratiforståelse. De skal bidrage til valgdækningen med deres perspektiver. Mange er studerende på 1. semester af deres uddannelse.
- DMJX-studerende kommer i praktik på forskellige redaktioner i Jylland, mens de nyeste studerende fra SDU primært skal være på lokalmedier på Fyn. Andre studerende sendes ud til TV 2-regionerne eller DR's distrikter.
- Med 37 studerende er TV 2 Kosmopol det medie, som får flest i praktik. Herefter følger Folketidende med 20 og Fyens Stiftstidende med 15.
- De studerende får ikke løn for deres arbejde, men der er afsat 700.000 kroner, der skal gå til transport, overnatning og forplejning.
Kilder: Constructive Institute og fagbladet Journalisten
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
