Det bedste ved døden er, at den holder livet i spænd

Af Paul Hegedahl

Bo Jacobsen:
'Livets dilemmaer - En bog om eksistentiel psykologi',
oversat af Lisbeth W. Sørensen efter ‘Existential Psychology:
A Psychology for the Unique Human Being and its Applications in Therapy',
Wiley, USA 2008, suppleret med et antal danske tilføjelser;
Hans Reitzels Forlag, København 2009.
246 s., hft., omfattende litt.liste, stikordsreg.
Appendiks: Eksistentiel terapi og andre anvendelser.
Kr. 275,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5221-6.

Bogen har en aldeles fremragende hjemmeside.

Forfatteren, Bo Jacobsen, skriver, at denne bog er en invitation til at udforske det menneskelige livs righoldighed og dybde set fra et eksistentielt sysnpunkt. 'Psykologi', skriver han, 'er ikke kun til for at diagnosticere og reparere psykiske sygdomme. Psykologien skal også vise os, hvordan vi kan udvikle en mere fuldtonet eksistens, at opnå en mere intens følelse af at være i live, at møde modgang uden at vælte omkuld, at komme tættere på tilstande af lykke og kærlighed og at anerkende, hvad der er godt og dårligt i ens tilværelse? Eksistentiel psykologi understreger de specifikt menneskelige aspekter af vores liv, dvs. de måder, hvorpå vi mennesker er forskellige fra dyrene. Godt nok har vi en krop, og vi er sæde for mange vigtige biologiske processer. Men det, der gør os til mennesker, er ikke vores biologi! Vi bliver først mennesker i kraft af den evne, vi har fået til at kunne reflektere over vores biologi og over alle mulige andre aspekter af vores tilværelse, at tale om disse ting med hinanden og at beslutte, hvilken form for tilværelse vi ønsker at leve sammen med vore medmennesker.'

På den måde søger bogen at give inspiration til læserens forståelse af sit eget liv og til hans eller hendes mulighed for at forholde sig konstruktivt til livets mange udfordringer.

Forfatteren beskriver tre grundbegreber:

Livsfølelse er hele personens spontane følelse af at være levende, af at være hel og af at have ret til at være her.

Livsmod er personens spontane livsfølelse kombineret med viljen og kraften til at overvinde frygt og angst for at gennemføre det, man vil og skal her i livet.

Livskraft eller vitalitet er organismens evne til at overleve selv under vanskelige forhold og til at leve længe. Her er den biologiske komponent stærk, men vores biologi er indvævet i menings- og intentionssammenhænge, der påvirker og er medbestemmende for vores livskraft.

Som forfatteren skriver, kan vi som mennesker enten lukke øjnene for livets grundvilkår og leve en form for pseudoliv. Eller vi kan vælge at se disse grundvilkår i øjnene og lære at forholde os konstruktivt til dem, så vi kan leve åbent og frit på en mere rodfæstet og virkelig måde.

Grundkategorier af livsvilkår som livsdilemmaer
'Livets dilemmaer - En bog om eksistentiel psykologi' handler om seks centrale livsdilemmaer, som vi alle møder som mennesker. Den præsenterer en række teorier, der kan anvendes til at forstå disse dilemmaer og dermed forstå, hvad man selv kommer ud for her i livet. Samtidig giver den en lang række eksempler på, hvordan forskellige mennesker møder de omtalte dilemmaer, og hvordan de hver finder deres egen måde at løse de pågældende livsproblemer på.

På baggrund af en række teorier om menneskets grundlæggende livsvilkår samt forfatterens eget arbejde, har han integreret de eksistentielle teorier til seks grundlæggende livsdilemmaer og livsspørgsmål, som så hver især udgør indholdet i ét kapitel. De er

1. Lykke vs. lidelse: Hvordan kan jeg stræbe efter lykke, når jeg ved, at mit liv uundgåeligt vil indeholde lidelse?

2. Kærlighed vs. aleneværen: Er det muligt at overskride min grundlæggende aleneværen i et kærlighedsforhold? Kan jeg blive ved med at være mig selv i et kærlighedsforhold? Og
er det overhovedet muligt at finde kærlighed i denne verden?

3. Medgang vs. modgang: Når jeg efter en ulykke eller et tab eller en anden alvorlig livsbegivenhed befinder mig i en ulykkelig situation, hvordan skal jeg så håndtere situationen på en sådan måde, at jeg vokser af den i stedet for at sidde fast i den?

4. Dødsangst vs. livsengagement: Når jeg ved, at døden kan indtræde, hvornår det skal være, hvordan kan jeg da overhovedet overskride min angst og engagere mig fuldt ud i livet?

5. Valgfrihed vs. livsforpligtelser: Jeg er født ind i en fysisk økonomisk og social virkelighed, jeg ikke har bedt om. Hvordan kan jeg gøre denne virkelighed til en positiv basis for mit liv? Og hvordan kan jeg gennem mine valg skabe en værdifuld fremtidig tilværelse?

6. Livsmening vs. meningsløshed: Når jeg tænker på verdens nuværende kaotiske tilstand, hvordan kan jeg da definere mit livs mening og værdier og finde en klar retning for det?

Bo Jacobsen understreger, at dilemmaerne er indbyrdes forbundne. Hvis man fx udsættes for pludselig modgang eller dyb lidelse eller et andet menneskes pludselige død, kommer man med stor sandsynlighed samtidig i kontakt med sin basale følelse af alenehed eller med en følelse af tilværelsens meningsløshed. Og er man så heldig at opleve kærlighed, vil man med stor sandsynlighed samtidig få en følelse af, at ens liv er lykkeligt og meningsfuldt. Og han skriver: 'Hvordan man navigerer gennem ovenstående dilemmaer ad en konstruktiv vej er, hvad livet handler om, og hvad eksistentiel psykologi handler om.' Det giver mulighed for at leve et autentisk liv.

Indhold
Bogen indeholder forord, appendiks om eksistentiel terapi og andre anvendelser, litteraturliste, stikordsregister og syv kapitler:

1. Hvad er eksistentiel psykologi?

2. Lykke og lidelse

3. Kærlighed og aleneværen

4. Medgang og modgang: krisens rolle i menneskers udvikling

5. Dødsangst og livsengagement

6. Valgfrihed og livsforpligtelser
Bl.a. om hvordan træffer jeg vigtige livsbeslutninger?

7. Livets mening i en kaotisk verden

Lykke
For nu at være lidt banal, så har mange i den senere tid været optaget af, at Danmark - ifølge en lang række undersøgelser og som fremhævet af Oprah Winfrey - tilsyneladende er verdens lykkeligste land. Undersøgelsernes udlægning nok for kontante og uden hensyntagen til kulturer og nuancer som, at der i virkeligheden snarere er tale om forskellige former for tilfredshed med det nære og større eller mindre forventninger.

I denne bog tages der på en anden, mere faglig og saglig måde fat på diskussionen om, hvad menneskelig lykke vil sige. Der gennemgås tre forskellige psykologiske teorier:

1. Lykke er en velafgrænset psykobiologisk tilstand af tilfredshed og positive følelser, en tilstand, der kan måles ved enkle spørgeskemaspørgsmål og som i nogen grad menes at kunne fremmes ved bevidste handlinger. Denne opfattelse findes indenfor den traditionelle psykologi, og den er de seneste år blevet mærkbart videreudviklet inden for den positive psykologi. Forfatteren anerkender det interessante ved denne udvikling, men formulerer også en række kritikpunkter af den pågældende opfattelse.

2. Lykkebegrebet inden for den humanistiske psykologi, hvor lykke ses som den fulde selvaktualisering og realisering af de iboende muligheder og talenter, den enkelte har. Også her anerkender bogen den humanistiske psykologis interessante resultater, men formulerer en kritik af manglerne i denne opfattelse.

3. Endelig formuleres den eksistentielle teori om, hvad lykke er. Her lægges vægt på, at den enkelte ud over sine glædesoplevelser og kreative evneudfoldelser tillige udvikler en evne til at håndtere den modgang, som ingen af os undgår i løbet af livet. Glæderne og modgangen må integreres i en afbalanceret livstilfredshed. Hermed kan findes vej til en mere langvarig og dybtgående lykketilstand, hvis dimensioner beskrives i bogen.

Døden
Og for nu at gå til noget, som af mange vil blive betragtet som en absolut modsætning til lykken: Døden.
Her på dknyt.dk har vi tidligere bragt en anmeldelse af Irvin D. Yalom: 'Som at se på solen - at leve med døden' - en psykiater fra USA, som Bo Jacobsen også henviser til i sin bog. Kapitel 5 'Dødsangst og livsengagement' kan med stort udbytte læses i sammenhæng med 'Som at se på solen - at leve med døden'. Her drøftes og beskrives med både teorier og eksempler fra praksis, bl.a. dødslejer og både personalets og de døendes oplevelser og med interviews med mennesker, der har været ved at dø, en lang række tanker om døden, bl.a. 'Hvordan kan jeg hjælpe et døende menneske?' - her siges det lige ud: Undgå at have projekter med den døende', man hjælper bedst med nærvær, fysisk og psykisk. Desuden drøftes 'Hvad er et afklaret forhold til døden?'.

I det ovenfor nævnte interview siger Bo Jacobsen: 'Det bedste ved døden er, at den holder livet i spænd. Man skal bare ikke helt frem til sit eget dødsleje, før man begynder at tænke over, om man har levet ordentligt.

- Hvor sætter du døden på en skala fra 1-3 over menneskets livsvilkår?

'Den er nummer et. Den sætter rammen for alt, hvad der sker i vores liv. Både den store til sidst og den lille i hverdagen.'

- Hvordan ville livet være uden døden?

'Det er et mærkeligt tankeeksperiment, men vældig nyttigt. Jeg har faktisk aldrig tænkt på det på den måde... Hvis ikke døden var der, havde vi ikke et pres på os for at få noget ud af vores liv, udfolde vores talenter og være noget for andre mennesker. Hele den bestræbelse på at komme på toppen og udrette noget. Hvis livet var uendeligt, ville vi vente. Så er der de ting, man kan hjælpe hinanden med, så man ikke dør for meget, inden man faktisk skal dø: at blive bedre i samtaler med kolleger, venner og familie. At komme til sagen og holde samtalen ved noget væsentligt i stedet for at diffundere ud i ligegyldige småting.'

Grundholdningen i bogen er, at hvis vi lærer at forholde os til døden, så får vi et bedre og mere rodfæstet liv. Bevidstheden om døden er med til at klargøre, hvad der er ens livsværdier og centrale mål. Den slags er let at glemme i hverdagstravlheden, og først i tilfælde, hvor mennesker rammes af ulykker eller livstruende sygdom hos sig selv eller deres nærmeste, begynder de ofte at tænke over, hvad de vil bruge deres liv på. At se døden i øjnene giver en bevidsthed om, hvad der er livets mening.

Sammenhæng med social kapital
Kapitel 3 om kærlighed og aleneværen behandler opbygningen af sociale bånd - et emne, som også behandles i andre dele af bogen. Her kan man ikke lade være at tænke på, at der må kunne skabes nogle relevante sammenhænge mellem eksistentiel psykologi og begrebet social kapital. David Halpern, sociolog og rådgiver for den britiske regering har defineret social kapital som: 'De sociale netværk, der skaber samarbejde og tillid mellem mennesker samt de normer og sanktioner, der styrer dem'. De nævnte faktorer hænger uløseligt sammen. Sanktionerne kan være juridiske, men det skal nok ses i en lidt anden sammenhæng. De kan være nok så alvorlige og svære at styre, når de er sociale. Social kapital tager altså sit udgangspunkt i det, der gør det muligt for mennesker at fungere sammen og dermed skabe sammenhængskraft. Når man bruger begrebet kapital i den forbindelse, er det for at sige, at sammenhængskraft er noget, man kan investere i som en håndgribelig værdi for samfundet, men også noget, man kan sætte overstyr. Sammenhængskraften set som et samfunds sociale kapital er målbar og påvirkelig.

Tankerne bag social kapital og den hidtidige brug i praksis tager helt overvejende udgangspunkt i undersøgelser gennemført i nyere tid af sociologer og politologer. I dansk praksis og teori er der ved at tegne sig et selvstændigt grundlag for begrebet med påvist mærkbare effekter på flere forskellige fagområder. En række undersøgelser har afdækket særdeles interessante sammenhænge mellem social kapital og forhold som helbred og sundhed, kriminalitet, adfærdsnormer, psykisk arbejdsmiljø, mobning i skolen, etc. Altså i høj grad områder, der spiller ind på menneskers livsvilkår. Et beslægtet emne til såvel livets dilemmaer som social kapital er tillid, som der også bliver arbejdet med i flere fag.

Livets mening og ansvar
I et interview 'Meningen med det moderne menneskes liv' med Lene Halmø Terkelsen den 4. september 2009 i Kristeligt Dagblad (bragt i sin helhed på bogens hjemmeside), siger Bo Jacobsen: 'Vi bliver alle kastet frem og tilbage mellem perioder, hvor det fremstår meget klart, hvad vi er sat på jorden for, og andre perioder, hvor vi føler livet mere meningsløst. Nogle har meget let ved at finde en meget fast livsmening, mens andre kæmper med det i årevis. Selv mennesker, som har fået den rette uddannelse, et job og en god familie, der giver livet klarhed og retning - selv sådan et menneske kan blive kastet ud i meningsløshed. Ofte udløst af en krise som sygdom hos en selv eller ens nærmeste, hvor den typiske reaktion er 'hvor er det meningsløst'.

- Bliver det så nemmere at finde mening, jo ældre man bliver? Kommer klarheden med alderen? Bo Jacobsen ler lidt ved spørgsmålet: - Naturligvis er der særlige livsfaser, hvor man kæmper særlig meget med at finde retning. For eksempel i begyndelsen af 20'erne med uddannelsesvalg og skiftende kærester. Men også midt i livet får mange mennesker - typisk i 40'erne - også en 'vurderingsfase'. De tager deres liv op til revision og bliver i tvivl om, hvorvidt de vil fortsætte på samme måde resten af deres tid, og for en hel del mennesker bliver de år en opbrudstid. Endelig oplever nogle ældre til sidst i livet at have meningsovervejelser, når de vurderer deres liv som helhed. Gjorde jeg det rigtige? Brugte jeg mine kræfter på de rigtige mennesker? Der optræder en del livsfortrydelser, hvor folk ærgrer sig i den sidste del af tilværelsen, så svaret må være, at vi aldrig helt bliver færdige med at søge mening, siger han.'

Afslutningsvis i bogen forbinder Bo Jacobsen livets mening med ansvar på en måde, der forbinder både respekten for det nære og for den enkelte med mangfoldigheden. Han skriver: 'Hvis man lever frit og ansvarligt, vil ens liv være meningsfuldt. At leve ansvarligt er at kunne rumme både sig selv og sine nærmeste, men også verden som sådan. Eksistentiel tænkning bliver ofte grundlæggende misforstået på dette punkt. Mange tror, at det at reflektere over sit eget liv indebærer, at man først og fremmest skal kigge indad, fokusere på sig selv som menneske og vende ryggen til den støjende verden. Intet kunne være mere forkert. Eksistens er at række hånden ud mod verden derude. En af eksistenstænkningens væsentligste opgaver er at arbejde for en mangefacetteret og stærk forbindelse mellem person og verden.

- - - Ethvert individ hænger sammen med mennesker i andre lande, med ressourcer og med naturens tilstand. Individet lever i sammenhæng med både det nære og det fjerne.'

Bo Jacobsen lægger vægt på, at jo mere vi hjælper hinanden til at leve rodfæstet, afklaret og med glæder og balance i vores indre liv, desto mere kan vi være åbne over for - og i kontakt med det globale, med de økologiske sammenhænge og overfor de mange nye spændende erkendelseshorisonter, som han kalder det, der til stadighed åbner sig for menneskeheden. 'At møde verden åbent, lade sig gennemstrømme af den, bevare sit centrum, men være i bevægelse og bevæge andre, lade verden komme til stede gennem en og selv virke tilbage på den - det er at eksistere, at leve.'

Om forfatteren
Dr.phil. Bo Jacobsen er professor ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Han er læreruddannet fra Statsseminariet på Emdrupborg 1963, mag.art. psykologi fra Københavns Universitet 1974, lic.phil. i pædagogisk sociologi, Københavns Universitet 1980, autoriseret som psykolog 1990 og 1994, dr.phil. fra Københavns Universitet 1991 og specialist og supervisor i psykoterapi 1998. Bo Jacobsen har haft længere forskningsophold ved Cambridge University og École des Hautes Études en Sciences Sociales, Paris. Han har været leder af en meget lang række forskningsprojekter.

Bo Jacobsens særlige forskningsinteresse er eksistentiel psykologi, og som dr.phil. har han stået i spidsen for adskillige projekter om psykologiske og eksistentielle problemer. Han er også praktiserende psykolog og specialist i psykoterapi. Som forfatter har han udgivet en lang række artikler og bøger om psykologiske, sociologiske og pædagogiske emner. Bogen 'Existential Psychology', Wiley, USA 2008 har fået flere anerkendende internationale anmeldelser.

Autentisk og i en klasse for sig selv
Denne bog ligger klasser over de mange populære bøger om personlig udvikling og om, hvordan opnår den ene eller anden form for succes og velstand. Den er bygget over en sjælden set - men særdeles velkommen - integration af seriøs og dyb viden om teori samt en række autentiske eksempler fra hverdagens praksis med en bred vifte af eksempler. Den er præget af en klar etisk holdning.

Bogen er en videreudvikling af såvel 'Existential Psychology' som den danske 'Eksistensens Psykologi', som udkom på Hans Reitzels Forlag i 1998. I sin anmeldelse af sidstnævnte i Psykolog Nyt, nr. 15/1998 skriver cand.psych.aut. Paul Gandil, Erhvervs- og Sundhedspsykologisk Konsultation ApS bl.a.:at Eksistensens Psykologi er baseret på en sundhedspsykologisk forskningsprojekt, giver det teoretiske stof en særlig drejning, fordi det udfoldes med udgangspunkt i somato-psykologiske og psyko-somatiske problemstillinger. Derfor er bogen særlig interessant for psykologer, som arbejder med dette felt - ikke mindst psykologer under den offentlige sygesikring, hvis målgruppe i høj grad er personer, der befinder sig i eksistentielle kriser.'

Den henvender sig til - og er relevant for - alle, der yder omsorg for andre. Og til alle vi almindelige mennesker, der gerne vil have en større forståelse for vores eksistens og livsvilkår. Den beskæftiger sig med store og alvorlige spørgsmål - på en måde så man har det godt inden i efter læsningen og gerne vil dele den glæde med sin omverden.

Supplerende links
22/12/08 Nyt perspektiv på 'Den sociale kapital'

21/04/08 Samfundets sammenhængskraft - noget man kan investere i

'En dag vidste du omsider, hvad du blev nødt til at gøre - og begyndte - - -'
Anmeldelse af Sonja Lyubomirsky: 'Sådan bliver du lykkelig'; Lindhardt og Ringhof 2008.

For at være virkelig lykkelig, må man holde op med at prøve at blive det
Anmeldelse af Suzanne C. Segerstrom: 'Bryd Murphys lov. Hvordan optimister får det ud af livet, de ønsker - og pessimister også kan få det; Dansk Psykologisk Forlag 2008.

04/11/09 Om at leve med døden
Irvin D. Yalom: 'Som at se på solen - At leve med døden',
Hans Reitzels Forlag A/S, 2008. ISBN 978-87-412-5127-1.