
Det handler om procenter og om hvor højt udligningsniveauet skal være. Det er et af de mange områder i en reform af udligningssystemet, hvor der er lagt op til diskussion efter at embedsmændene fremlagde syv modeller for et nyt system den 1. december.
I dag er niveauet for landsudligningen (omfatter alle kommuner) på 45 procent og 40 procent for hovedstadsudligningen (omfatter 50 kommuner i hovedstadsområdet).
Med de syv forskellige modeller er generelt der lagt op til, at hovedstadsområdet i et eller andet omfang skal betale mere til resten af landet. Spørgsmålet er hvor meget. Forslagene rummer store variationer.
Oversigt:
Model 1: 50 procent i landsudligning og 35 procent i hovedstadsudligning.
Model 1 findes i fire andre variationer, hvoraf de tre opererer med samme niveauer.
Model 1.2: Også 50 procent i landsudligning men med hovedstadsudligningen helt fjernet.
model 3: 70 procent landsudlignign + 15 procent i hovedstadsudligning + 20 procent i udligning for de særligt ugunstigt stillede kommuner. Denne model er generelt til fordel for kommunerne uden for Region Hovedstaden: de vil samlet set vinde ca. 1. mia. kr. på denne model i forhold til model 1.
Det går lige op med, at kommunerne i Region Hovedstaden vil tabe 1. mia. kr. på denne model i forhold til model 1. I forhold til den nuværende situation ville kommunerne i Region Hovedstaden nemlig tabe ca. 390 mio. kr. på model 1, mens de ville tabe ca. 1.380 mio. kr. på denne model.
Foreningen Det Skæve Danmark har længe haft et højere udligningsniveau stående højt på ønskesedlen. Ingen har så vidt vides talt for et generelt sænket udligningsniveau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.