
Medlem af KL's bestyrelse, borgmester i Roskilde, Bjørn Dahl (V), siger til dk-nyt, at ?det er tungere end det plejer at være.?
- Jeg synes, at den nye aftale-tekst er væsentligt bedre end den, der blev forelagt fredag, siger Bjørn Dahl inden han forsvandt ind til mødet igen.
Fredag udvekslede KL?s forhandlere og regeringen synspunkter.
Overborgmester i København Ritt Bjerregaard (S) mener, at KL formand Erik Fabrins (V) håndtering af forhandlingerne har været for dårlig.
- Det har været et klart utilfredsstillende forløb. Sidste gang jeg blev inddraget var fredag, siden er der gået en hel weekend. Jeg har aldrig været med til forhandlinger, hvor man i den grad har ladet en gruppe gå og vente. Det har været påfaldende, siger Ritt Bjerregaard til Ritzau.
Det radikale medlem af bestyrelsen, Henrik Larsen, Kolding, vurder, at aftalen for dårlig til at sige ja til, men for god til at sige nej til.
Det samlede ekstra rådighedsbeløb for kommunerne løber op i 1.050 mio. kr.
Aftalen indeholder en halv mia. kr. til ældrepuljen, en ny børnepulje på 200 mio. kr., 150 mio. kr. til de vanskeligt stillede kommuner og så får kommunerne lov til at låne 200 mio. kr., som bl.a. skal gå til den nye kommunalreform.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.