Det går stærkt tilbage med børns læsning og matematik - også i Danmark

De danske elever er gået anseligt tilbage i både læsning og matematik. Det viser nye resultater af den internationale undersøgelse PISA, som blev offentliggjort tirsdag kl. 11.

Undersøgelsen baseres på resultater, som er målt i foråret 2022 hos 15-årige i 81 lande verden over. I forhold til sidste runde af undersøgelsen i 2018 er der en tilbagegang i dansk og matematik. Til gengæld er resultaterne i naturfag uændrede. 

Samme udvikling findes i hele OECD, hvor tilbagegangen ligner den danske, og det samme gælder de øvrige nordiske lande.

Dermed ligger de danske elevers resultater stadig over OECD-gennemsnittet, og er på niveau med eller over de øvrige nordiske lande i både læsning, matematik og naturfag, fremhæver Børne- og Undervisningsministeriet. Dog ligger de finske elever højere i naturfag.

Ifølge ministeriet tyder det på, at coronanedlukninger har haft betydning for elevernes resultater, men uden at det er den eneste årsag. En international matematikundersøgelse viste allerede i 2019, at resultaterne har været faldende siden 2011.

Både svage og stærke

Både fagligt svage og fagligt stærke elever er gået tilbage i Pisa 2022. I matematik ligger 20,4 procent i gruppen med lave resultater, og 7,7 procent placerer sig i gruppen med høje resultater – i Pisa 2018 var tallene hhv. 14,6 og 11,6 procent.

En tilsvarende udvikling ses i læsning, hvor 16 procent var svage læsere i 2018, mens denne gruppe er vokset til 19 procent i 2022. 

Kønsforskel svinder ind

Traditionelt har pigerne klaret sig bedre end drengene i læsning, mens drengene har haft et forspring i matematik og naturfag.

I Pisa 2018 var drengenes forspring i matematik imidlertid forsvundet, og den eneste kønsforskel var, at pigerne i gennemsnit læste bedre end drengene. Både i matematik, læsning og naturfag har pigernes resultater udviklet sig negativt i forhold til drengenes fra 2018 til 2022.

I læsning og matematik er både drenge og piger gået tilbage – men pigernes fald har været størst, således at deres forspring i læsning er blevet en del mindre, mens drengene atter i gennemsnit klarer sig bedre i matematik. I naturfag er pigerne gået let tilbage, mens drengene er gået let frem.

Mest digital undervisning

Udover selve testen består Pisa også af et spørgeskema, hvor eleverne svarer på spørgsmål om forskellige aspekter af deres skoleliv.

Et af de steder, hvor de danske elever adskiller sig mest fra deres kammerater i andre landes, er i forhold til deres brug af digitale redskaber i undervisningen. De danske elever bruger nemlig i gennemsnit digitale redskaber i 3,8 timer om dagen til læringsaktiviteter i skolen, hvilket er det højeste tal blandt alle deltagende lande.

I OECD som helhed bruger eleverne digitale redskaber to timer i gennemsnit. 

Tilsvarende svarer 72 procent af de danske elever, at de bruger digitale redskaber i hver time eller næsten hver time. På tværs af OECD-landene er det tal kun 16 procent.

Pisa-resultaterne siger dog ikke noget entydigt om, hvorvidt brugen af digitale redskaber har en negativ eller positiv effekt på elevernes faglige resultater.

Geografi har lav betydning

Pisa undersøger også, hvordan elevernes testresultater påvirkes af, hvilken skole de går på.

I OECD-landene forklarer skole- og elevsammensætning i gennemsnit 32 procent af forskellen i elevernes resultater, mens andelen i Danmark kun er 9 procent. Det betyder, at det har mindre betydning for elevernes resultater præcist hvilken skole en elev går på, end det har i de fleste andre lande.

Danske skoler har dermed en mere ensartet kvalitet og elevsammensætning end skolerne i OECD i gennemsnit. I Norge og Finland er skolens betydning for elevernes resultater omtrent den samme som i Danmark, mens den er lidt højere i Sverige.

ak

Find hele Pisa-rapporten her