?og der var slet ingen udligning mellem kommunerne?
Vi tager på en kort rejse i udligningens historie
22. DEC 2005 7.56
Der var engang? da der slet ikke fandtes nogen udligning mellem kommunerne i Danmark. Vi er helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet. Behovet for udligning var yderst beskedent, fordi de fleste af kommunernes udgifter blev finansieret af staten gennem refusioner.
Statsrefusioner har en stærkt udlignende effekt, fordi refusionerne er størst hvor udgifterne er det.
Udligning blev indført i sin allerførste udgave helt tilbage i 1933, som følge af en socialreform. Der blev oprettet et mellemkommunal refusionsforbund, hvor visse udgifter blev fordelt på samtlige kommuner. Fordelingsnøglen hed en tredjedel efter indbyggertal, en tredjedel efter indkomstgrundlag og en tredjedel efter de afgiftspligtige grundværdier.
Lillebitte hovedstadsudligning
Den første form for hovedstadsudligning kom i 1937, men det var en overskuelig model der kun omfattede København, Frederikberg og Gentofte.
Efter krigen voksede antallet af og størrelsen af refusioner i takt med, at kommunerne fik flere opgaver. I 1960 udgjorde statstilskud og refusioner hele 40 procent af statens udgifter, hvilket svarede til halvdelen af kommunernes udgifter.
Det gav anledning til stigende kritik. Mange fandt det uheldigt, at retten til at disponere ikke fulgtes med det økonomiske ansvar.
Høje eller forskellige refusionssatser kunne tilskynde kommunerne til at handle uøkonomisk. F.eks. var lærerlønsrefusionen i 1970 på 85 procent. Med en kommuneskat på 16 procent havde kommunen ligefrem overskud.
Store ændringer i 1970
Dermed var banen kridtet op til store ændringer i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Her trådte en såkaldt byrdefordelingsreform i kraft. Den blev indført i flere etaper frem til 1976.
Reformer i 1980 og 1984 føjede nye elementer til og dermed blev grundpillerne lagt til det udligningsystem, vi kender i dag, og som består af tre hovedelelementer:
- bloktilskud
- udligning af beskatningsgrundlag
- udligning af udgiftsbehov
Statsrefusioner har en stærkt udlignende effekt, fordi refusionerne er størst hvor udgifterne er det.
Udligning blev indført i sin allerførste udgave helt tilbage i 1933, som følge af en socialreform. Der blev oprettet et mellemkommunal refusionsforbund, hvor visse udgifter blev fordelt på samtlige kommuner. Fordelingsnøglen hed en tredjedel efter indbyggertal, en tredjedel efter indkomstgrundlag og en tredjedel efter de afgiftspligtige grundværdier.
Lillebitte hovedstadsudligning
Den første form for hovedstadsudligning kom i 1937, men det var en overskuelig model der kun omfattede København, Frederikberg og Gentofte.
Efter krigen voksede antallet af og størrelsen af refusioner i takt med, at kommunerne fik flere opgaver. I 1960 udgjorde statstilskud og refusioner hele 40 procent af statens udgifter, hvilket svarede til halvdelen af kommunernes udgifter.
Det gav anledning til stigende kritik. Mange fandt det uheldigt, at retten til at disponere ikke fulgtes med det økonomiske ansvar.
Høje eller forskellige refusionssatser kunne tilskynde kommunerne til at handle uøkonomisk. F.eks. var lærerlønsrefusionen i 1970 på 85 procent. Med en kommuneskat på 16 procent havde kommunen ligefrem overskud.
Store ændringer i 1970
Dermed var banen kridtet op til store ændringer i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Her trådte en såkaldt byrdefordelingsreform i kraft. Den blev indført i flere etaper frem til 1976.
Reformer i 1980 og 1984 føjede nye elementer til og dermed blev grundpillerne lagt til det udligningsystem, vi kender i dag, og som består af tre hovedelelementer:
- bloktilskud
- udligning af beskatningsgrundlag
- udligning af udgiftsbehov
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
