Metodefrihed og rammestyring er fint nok. Men glem alt om, at regel-strømmen og detailreguleringen vil standse, siger flere folketings-politikere til borgmestrene
- Lad os ikke hylle os selv ind i en tåge og love hinanden, at det skal være slut med detailregulering af kommunerne. Det kommer ikke til at ske. Og vi ved det godt allesammen.
Sådan sagde Kristian Thulesen Dahl (DF) på Vingsted-konferencen for 250 borgmestre og sammenlægningsudvalgsformænd i dag.
Han deltog i en debat om samarbejdet mellem kommuner og stat, hvor flere af politikerne i Folketingets Kommunaludvalg var i panelet.
Genbrugstanker
Forinden havde professor Jørgen Grønnegaard Christensen gennemgået de formuleringer i den seneste kommuneaftale, som bestemmer, at fremtidens aftalesystem skal bygge på mål- og rammestyring, kombineret med dokumentation af opgaveløsningen.
Desuden skal der gøres status over alle de nuværende regler og bestemmelser, som regulerer kommunernes opgaveløsning i detaljerne.
- Det er et meget smukt handlingsprogram, som næsten ikke kunne have været bedre beskrevet i en lærebog om demokrati og politik. Men i selvsamme kommuneaftale finder man også aftalepunkter, som regulerer for eksempel folkeskolen helt ned til størrelserne på skoler og hold, på testning og specialundervisning. På den måde forpligter også KL sig til detailstyring. Vil den slags være udeladt fremover? Og hvordan skal vi nå frem til dette Nirvana? spurgte Grønnegaard Christensen retorisk.
Med de sidste 35 års kommuneaftaler i hukommelsen kaldte han mål- og rammestyringen for "genbrugstanker i ny sprogdragt".
- Hvis Folketinget spiller med på disse tanker, er de med til at spille sig selv af banen, sagde han.
Vi vil mene noget nyt hver uge
Flere af de inviterede folketingspolitikere gav ham ret. Kristen Touborg (SF) og Ole Glahn (R) var konsekvent fortalere for færre regler og mere tillid til kommunestyret. Men en utraditionel front i dansk politik, bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten, forsvarede Folketingets ret til at blande sig. I alt.
- Vi vil nok altid engagere os i kommunernes opgaveløsning. Når vi rejser enkeltsager, er det fordi vi ønsker at alle borgere i landet kan være sikre på en minimumsstandard for offentlig service. Men kommunerne skal have flere penge til at løse opgaverne, og de skal kunne tilbyde flere forskellige ydelser, sagde Line Barfoed (EL).
- Lad os nu være ærlige. Borgerne ønsker den samme service, hvis de flytter fra en kommune til en anden. Derfor kan det både være Enhedslisten eller Dansk Folkeparti som rejser en sag i Folketinget. Vi vil være sikre på at man lærer det samme i 4. klasse, uanset hvor man bor. Er det nu så slemt? sagde Kristian Thulesen Dahl.
- Folketingsmedlemmer vil i al fremtid blande sig i alt hvad de kan komme i nærheden af. Vi forholder os ret til at beslutte, hvad vi skal mene noget om fra uge til uge, og det bliver vi ved med! sagde Pia Gjellerup (S).
Måske vil noget "sætte" sig
Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev bedt om at forklare, hvad han forventer der kommer ud af den forespørgselsdebat om det kommunale selvstyre, som han i dag har bebudet, at han vil rejse i Folketinget i dette forår.
- Man kan ikke sige sig helt fri af detailregulering. Det er ikke et alt eller intet. Men med debatten i Folketinget kan vi holde os nogle pejlemærker for øje. Det bliver ikke en helt ny verden, hvor kommunerne får fred for folketingspolitik. Men det vil sætte sig, som en dybere respekt for hver af parternes roller, forklarede Lars Løkke Rasmussen.
KL-næstformand Anker Boye mindede deltagerne om, at Folketinget nok blander sig mere og mere i kommunernes daglige arbejde. Men omvendt kan de slet ikke undvære aftaler med kommunerne.
- Der vil være en evig kamp om råderummet for den kommunale økonomi og opgaveløsning. Men de kan ikke undvære os, for det er kommunerne, der udmønter al lovgivning i service over for borgerne. De har i den grad brug for os, sagde Anker Boye.
lg
Sådan sagde Kristian Thulesen Dahl (DF) på Vingsted-konferencen for 250 borgmestre og sammenlægningsudvalgsformænd i dag.
Han deltog i en debat om samarbejdet mellem kommuner og stat, hvor flere af politikerne i Folketingets Kommunaludvalg var i panelet.
Genbrugstanker
Forinden havde professor Jørgen Grønnegaard Christensen gennemgået de formuleringer i den seneste kommuneaftale, som bestemmer, at fremtidens aftalesystem skal bygge på mål- og rammestyring, kombineret med dokumentation af opgaveløsningen.
Desuden skal der gøres status over alle de nuværende regler og bestemmelser, som regulerer kommunernes opgaveløsning i detaljerne.
- Det er et meget smukt handlingsprogram, som næsten ikke kunne have været bedre beskrevet i en lærebog om demokrati og politik. Men i selvsamme kommuneaftale finder man også aftalepunkter, som regulerer for eksempel folkeskolen helt ned til størrelserne på skoler og hold, på testning og specialundervisning. På den måde forpligter også KL sig til detailstyring. Vil den slags være udeladt fremover? Og hvordan skal vi nå frem til dette Nirvana? spurgte Grønnegaard Christensen retorisk.
Med de sidste 35 års kommuneaftaler i hukommelsen kaldte han mål- og rammestyringen for "genbrugstanker i ny sprogdragt".
- Hvis Folketinget spiller med på disse tanker, er de med til at spille sig selv af banen, sagde han.
Vi vil mene noget nyt hver uge
Flere af de inviterede folketingspolitikere gav ham ret. Kristen Touborg (SF) og Ole Glahn (R) var konsekvent fortalere for færre regler og mere tillid til kommunestyret. Men en utraditionel front i dansk politik, bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten, forsvarede Folketingets ret til at blande sig. I alt.
- Vi vil nok altid engagere os i kommunernes opgaveløsning. Når vi rejser enkeltsager, er det fordi vi ønsker at alle borgere i landet kan være sikre på en minimumsstandard for offentlig service. Men kommunerne skal have flere penge til at løse opgaverne, og de skal kunne tilbyde flere forskellige ydelser, sagde Line Barfoed (EL).
- Lad os nu være ærlige. Borgerne ønsker den samme service, hvis de flytter fra en kommune til en anden. Derfor kan det både være Enhedslisten eller Dansk Folkeparti som rejser en sag i Folketinget. Vi vil være sikre på at man lærer det samme i 4. klasse, uanset hvor man bor. Er det nu så slemt? sagde Kristian Thulesen Dahl.
- Folketingsmedlemmer vil i al fremtid blande sig i alt hvad de kan komme i nærheden af. Vi forholder os ret til at beslutte, hvad vi skal mene noget om fra uge til uge, og det bliver vi ved med! sagde Pia Gjellerup (S).
Måske vil noget "sætte" sig
Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev bedt om at forklare, hvad han forventer der kommer ud af den forespørgselsdebat om det kommunale selvstyre, som han i dag har bebudet, at han vil rejse i Folketinget i dette forår.
- Man kan ikke sige sig helt fri af detailregulering. Det er ikke et alt eller intet. Men med debatten i Folketinget kan vi holde os nogle pejlemærker for øje. Det bliver ikke en helt ny verden, hvor kommunerne får fred for folketingspolitik. Men det vil sætte sig, som en dybere respekt for hver af parternes roller, forklarede Lars Løkke Rasmussen.
KL-næstformand Anker Boye mindede deltagerne om, at Folketinget nok blander sig mere og mere i kommunernes daglige arbejde. Men omvendt kan de slet ikke undvære aftaler med kommunerne.
- Der vil være en evig kamp om råderummet for den kommunale økonomi og opgaveløsning. Men de kan ikke undvære os, for det er kommunerne, der udmønter al lovgivning i service over for borgerne. De har i den grad brug for os, sagde Anker Boye.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
