Regeringen har gennem kvalitetsfonden og en aftale med Danske Regioner lagt den samlede anlægsramme til nyt sygehusbyggeri og renoveringer fast på 40 mia. kr. frem til 2018. Rammen er blevet skarpt kritiseret af Danske Regioner, der i 2007 skønnede, at en opgradering af sygehusvæsenet ville koste 100 mia. kr. På trods af heftigt bombardement fra regionerne er regeringen ikke veget en tomme på de økonomiske betingelser.
Men nu åbner regeringens støtteparti og forligspartner bag kvalitetsfonden, Dansk Folkeparti, op for, at der alligevel kan findes flere penge, skriver Ingeniøren.
- Udgangspunktet er, at vi skal se projekter, der ligger inden for de rammer, der er meldt ud. Men hvis man kan vise, at nogle bestemte ting giver god økonomisk mening, så skal man ligge dem med i sin ansøgning: Så må vi sammen med regeringen vurdere, om vi vil købe det. Vi er jo kun interesserede i, at vi får alle gode ideer frem, siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF), der også er formand for Folketingets finansudvalg.
Det er særligt ekstra energibesparende anlæg, som er relevante at få frem, mener Kristian Thulesen Dahl.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.