AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
DF ryger ud af konstitueringen i Kerteminde på grund af uenigheder.
Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

DF "ekskluderet" fra konstituering i Kerteminde

Partiets eneste mandat kan ikke nå til enighed med de øvrige partier i konstitueringen og mister i samme ombæring formandsposten i kultur- og fritidsudvalget.
5. JAN 2026 13.23

KERTEMINDE: Dansk Folkeparti "ekskluderes" fra konstitueringen i Kerteminde Kommune. Partiets eneste mandat i byrådet, Morten Haubro, er uenig med de øvrige partier om to forslag, der lægger op til færre medlemmer i byrådet og mere løn til byrødderne.

Det skriver flere medier heriblandt DR og Kjerteminde Avis.

Til Kjerteminde Avis siger Morten Haubro at han ikke selv har valgt at udtræde, men er blevet ekskluderet.

- De tre andre partier kan ikke acceptere, at DF har en anden holdning på de her to afgørende punkter, siger Morten Haubro til DR. Han siger til mediet, at han ikke føler sig inddraget, men samtidigt erkender, at han kunne have sagt sin mening højt tidligere.

Kertemindes nye borgmester Michael Nielsen (K) beklager situationen i en pressemeddelelse, skriver TV 2 Fyn.

- Det er selvfølgelig beklageligt, når en aftalepart vælger ikke længere at stå ved en underskrevet konstitueringsaftale. Men vi tager beslutningen til efterretning og fastholder fokus på stabilitet, ansvarlighed og et velfungerende politisk samarbejde i byrådet, siger Michael Nielsen

Morten Haubro skulle have haft formandsposten i kultur- og fritidsudvalget, men den går efter alt at dømme nu til De Konservative.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-ekskluderet-fra-konstituering-i-kerteminde

GDPR