dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Morten Messerschmidt (DF) siger til Sjællandske Nyheder, at bandekriminalitet er en af årsagerne til, at han skifter til Sjællands Storkreds ved næste folketingsvalg. (Arkivfoto)
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

DF får nye spidskandidater til folketingsvalg på Sjælland og i Sydjylland

Morten Messerschmidt ser frem til opgør mod Lars Løkke, når han overtager pladsen på Sjælland efter Pia Kjærsgaard.
23. SEP 2024 7.20

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, skifter valgkreds fra næste folketingsvalg. Det skriver Sjællandske Nyheder. Til sidste valg stillede han op i Københavns Omegns Storkreds, men nu stiller han op i Sjællands Storkreds, som han overtager efter Pia Kjærsgaard.

Selv om Pia Kjærsgaard stopper i Folketinget til næste valg, fortæller Morten Messerschmidt, at hun stadig vil være en del af partiet og derfor også være en god sparringspartner i arbejdet i kredsen. Han ser bl.a. frem mod et opgør med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Der er flere ting, der sker på Sjælland og Lolland-Falster, der gør, at jeg har truffet denne her beslutning. Både politisk, men også ude i virkeligheden. Det politiske er, at Lars Løkke Rasmussen, der er formand for Moderaterne og ansvarlig for rigtig, rigtig mange af de udfordringer, der er i vores samfund. Han skal have modstand, siger han til Sjællandske Nyheder.

Rykket op på listen i Sydjylland

Det er ikke kun på Sjælland, at DF har skiftet spidskandidaten ud. Sydjyllands Storkreds får også ny repræsentation i form af Peter Kofod. Det skriver TV Syd.

Han har allerede en klar vision om, hvad mandatet skal bruges til, hvis han bliver genvalgt.

- Det er tydeligt, at vi skal stramme udlændingepolitikken yderligere og lave store investeringer i velfærden. Mange er bekymrede for pensionsalderen, og de er nødt til at få et loft for, hvor høj alderen skal være. Der er ingen, der skal arbejde, til de skal stå med begge ben i graven, siger han.

Ved sidste valg var Peter Kofod opstillet i kredsen, men Josephine Alstrup stod øverst på listen.

SRS

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-faar-nye-spidskandidater-til-folketingsvalg-paa-sjaelland-og-i-sydjylland

GDPR