dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

DF inddrager velfærdsministeriet i misbrugssag fra Aalborg

Dansk Folkepartis familie- og forbrugerordfører vil have sat en undersøgelse i værk, der skal undersøge svigt i forvaltningen
Dansk Folkepartis familie- og forbrugerordfører, René Christensen, er rystet over misbrugssagen fra Aalborg, hvor en nu 13-årig pige i årevis er blevet mishandlet af sine forældre. Sagen om hendes tvangsfjernelse er tilsyneladende faldet på gulvet, da familien flyttede fra Helsingør til Sejlflod Kommune, nu Aalborg Kommune, og René Christensen kræver, at der placeres et ansvar helt ned på medarbejderniveau i de pågældende kommuner.

- Denne sag er så frygtelig, at det ikke er nok at placere et politisk ansvar. Lovgivningen på området er god, men der er tydeligvis sket nogle alvorlige svigt i forvaltningen af loven. Det må velfærdsministeriet igangsætte en undersøgelse af hurtigst muligt, så vi også kan forhindre den slags sager i fremtiden. siger René Christensen.

Han henviser til Aalborg Kommunes udmelding om, at de selv vil endevende sagsforløbet, men at det ikke er nok.

- Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen undersøger sig selv; vi må have ministeriet på banen. Kommunerne skal huske, at de er en servicevirksomhed – de er til for skatteborgeren og ikke omvendt. I en privat virksomhed ville hverken kunden eller direktøren acceptere så store fejl uden at drage konsekvenser af det. Når forvaltningen i en kommune svigter så fatalt som i denne sag, så må vi statuere et eksempel. Vi må ikke glemme, at det er pigen, som har betalt for denne fejl med flere år i det rene helvede, og vi må og skal forhindre lignende sager i fremtiden, siger René Christensen.

René Christensen vil nu rette henvendelse til velfærdsminister Karen Jespersen (V) med henblik på at igangsætte en tilbundsgående undersøgelse af forløbet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-inddrager-velfaerdsministeriet-i-misbrugssag-fra-aalborg

GDPR