dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

DF kræver redegørelse om socialrådgiveres lovbrud

Formand for socialudvalget, DF's Martin Henriksen, kræver en redegørelse for omfanget og effekten af socialrådgiveres brud på loven fra indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V)
10. JUN 2009 10.30

 FOLKETINGET: Det sker på baggrund af en rundspørge, foretaget af Politiken, hos 1.060 socialrådgivere, hvoraf halvdelen svarer, at de jævnligt ikke kan leve op til lovgivningens krav.

- Det er naturligvis stærkt utilfredsstillende, og ikke mindst utroværdigt over for borgerne, hvis kommunerne ikke lever op til lovgivningen. Når kommunerne råber på mere selvstyre, så skal de også levere varen på de områder, hvor de i dag har muligheden for det. Socialrådgiverne træffer vigtige beslutninger i udsatte menneskers liv hver dag, og de skal selvfølgelig have ordentlige arbejdsforhold, siger Martin Henriksen.

- Jeg vil nu bede socialminister Karen Ellemann redegøre for problemets omfang, og også inddrage økonomien heri. Vi skal finde de dårlige og ikke mindst de gode kommuner, så de positive erfaringer kan udbredes. Så kan vi forhåbentlig komme de negative eksempler til livs, siger Martin Henriksen.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-kraever-redegoerelse-om-socialraadgiveres-lovbrud

GDPR