- Hvis integrationen nogensinde skal lykkes, er det afgørende, at de muslimske forældre tvinges til at acceptere danske normer og regler. Et forbud mod muslimsk hovedbeklædning vil være en uvurderlig håndsrækning til muslimske piger, som hermed får et legitimt påskud til at sige klart fra overfor et massive pres fra forældre og fanatiske imamer. Tørklædet er og bliver et symbol på en uacceptabel undertrykkelse, ligesom det er udtryk for en missioneren for islam, der er den danske demokratiske kultur fremmed, siger uddannelsesordfører, Louise Frevert (DF).
- Men forbuddet vil også være en stor hjælp til de enkelte skoleledere, som måske på grund af konfliktangst ikke magter at sige fra overfor de pågående muslimske krav om særbehandling. Hvis forslaget bliver vedtaget, kan landets skoleinspektører ånde lettet op og nøjes med at henvise til lovgivningen. På den måde vil vi undgå situationer som i Sverige, hvor to burka-klædte piger pludselig troppede op til undervisning.
Louise Frevert henviser blandt andet til den herboende iranske kvinde Shiva Farahmand, som i Jyllands- Posten søndag betegner den muslimske klædningsdragt som et overgreb mod børn og en krænkelse af kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.