Hver tredje nye kommune forventer at organisere administrationen efter direktionsmodellen
Mens kommunal-reformen ikke ser ud til at rokke det mindste ved den mest udbredte politiske styreform i kommunerne, nemlig udvalgsstyret, ser det til gengæld ud til at kommunerne benytter de turbulente reform-tider til at forny administrationen.
Hele 37 procent af de nye kommuner forventer at tage udgangspunkt i en sådkaldt direktionsmodel eller virksomhedsmodel. Det viser en opgørelse fra KL over de foreløbige overvejelser, som kommunerne har gjort sig om den politiske og administrative organisation i de nye kommuner.
Væsentlig udvikling
De mange kommuner, der arbejder med direktions-modellen, ser projektchef i KLs struktursekretariat, Kenneth Kristensen, som udtryk for en ?væsentlig udvikling væk fra den klassiske forvaltningsmodel?.
I dag bruger højest en femtedel af kommunerne dirketionsmodellen, som kort fortalt går ud på, at man skærer et ledelesniveau bort. Det kan enten ske ved at samle kommmunaldirektøren og nogle direktører i en fælles direktion, som institutionslederne så referer direkte til. Eller ved at forvaltningscheferne bliver medlemmer af direktionen ? sådan har de f.eks. tænkt sig at gøre i Ny Herning. Pointen er at uddelere større ledelsesansvar og kompetence til institutionerne.
Passer godt til reformkrav
- Direktionsmodellen passer godt til nogle af de krav, som stilles til kommunerne i forbindelse med reformen om uddelegering af ansvar og kompetence til institutionerne tæt på borgerne. Og den passer godt til de meget store kommuner, som nu kan få over hundrede af institutioner. Her får både politikere og topledelse nye roller, hvor de i langt højere grad skal lede strategisk og udviklingsorienteret og overlade den daglige ledelse til institionerne, siger Kenneth Kristensen.
Styr på fagligheden med den klassiske model
Trods disse fordele ved direktionsmodellen, er der stadig ifølge KLs undersøgelse hele 47 procent af de nye kommuner, der hælder til den klassiske forvaltningsmodel.
- Det skyldes at den har nogle andre fordele, som også tilgodeser kravene til de nye kommuner. Her arbejder man med en klassisk ansvars- og arbejdsfordeling, som måske kan blive mere utydelig i en direktionsmodel. Her er styr på fagligheden, og der kommer jo pres på specialiseringen og fagligheden, nu hvor kommunerne skal overtage nye opgaver på især social- og miljøområdet. Med decentralisering risikerer man måske i højere grad at splitte fagligheden op, siger Kenneth Kristensen.
Han understreger, at de to modeller findes i utallige variationer og kombinationer. Stort set ingen kommuner arbejder med modellerne i ren form.
Hele 37 procent af de nye kommuner forventer at tage udgangspunkt i en sådkaldt direktionsmodel eller virksomhedsmodel. Det viser en opgørelse fra KL over de foreløbige overvejelser, som kommunerne har gjort sig om den politiske og administrative organisation i de nye kommuner.
Væsentlig udvikling
De mange kommuner, der arbejder med direktions-modellen, ser projektchef i KLs struktursekretariat, Kenneth Kristensen, som udtryk for en ?væsentlig udvikling væk fra den klassiske forvaltningsmodel?.
I dag bruger højest en femtedel af kommunerne dirketionsmodellen, som kort fortalt går ud på, at man skærer et ledelesniveau bort. Det kan enten ske ved at samle kommmunaldirektøren og nogle direktører i en fælles direktion, som institutionslederne så referer direkte til. Eller ved at forvaltningscheferne bliver medlemmer af direktionen ? sådan har de f.eks. tænkt sig at gøre i Ny Herning. Pointen er at uddelere større ledelsesansvar og kompetence til institutionerne.
Passer godt til reformkrav
- Direktionsmodellen passer godt til nogle af de krav, som stilles til kommunerne i forbindelse med reformen om uddelegering af ansvar og kompetence til institutionerne tæt på borgerne. Og den passer godt til de meget store kommuner, som nu kan få over hundrede af institutioner. Her får både politikere og topledelse nye roller, hvor de i langt højere grad skal lede strategisk og udviklingsorienteret og overlade den daglige ledelse til institionerne, siger Kenneth Kristensen.
Styr på fagligheden med den klassiske model
Trods disse fordele ved direktionsmodellen, er der stadig ifølge KLs undersøgelse hele 47 procent af de nye kommuner, der hælder til den klassiske forvaltningsmodel.
- Det skyldes at den har nogle andre fordele, som også tilgodeser kravene til de nye kommuner. Her arbejder man med en klassisk ansvars- og arbejdsfordeling, som måske kan blive mere utydelig i en direktionsmodel. Her er styr på fagligheden, og der kommer jo pres på specialiseringen og fagligheden, nu hvor kommunerne skal overtage nye opgaver på især social- og miljøområdet. Med decentralisering risikerer man måske i højere grad at splitte fagligheden op, siger Kenneth Kristensen.
Han understreger, at de to modeller findes i utallige variationer og kombinationer. Stort set ingen kommuner arbejder med modellerne i ren form.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
