Selvom lederne gerne vil dokumentere deres arbejde, viser en ny Catinét-undersøgelse blandt 400 offentlige FTF-ledere, at lederne mener, at der er alt for megen dokumentation, og den langtfra altid er meningsfuld.
Ifølge den nye undersøgelse er kun 17 procent af FTF-lederne helt enige i, at den tid, der bruges på dokumentationsarbejdet er godt givet ud. 42 procent er delvist enig i, at det er indsatsen værd at dokumentere arbejdet.
Formanden i FTF, Bente Sorgenfrey, mener, at dokumentation på mange områder kan være med til at udvikle en bedre kvalitet i velfærdsydelserne. Men der skal luges ud i dokumentationen:
- I dag bliver der desværre mange steder dokumenteret for dokumentationens skyld og ikke for at forbedre velfærden. Det skal vi have stoppet. Derfor foreslår FTF blandt andet, at der skal gennemføres en kritisk og sektorvis gennemgang af de mål, der er blevet fastsat fra centralt hold, så der kan blive ryddet op i kravene til, hvad de offentlige ansatte skal dokumentere. Vores undersøgelser viser, at det er under hver femte af FTF-lederne, der oplever, at den tid, der bliver brugt på dokumentation, er godt givet ud, siger formand Bente Sorgenfrey.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.