dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

DR opretter nye regionale kanaler

P4 Trekanten, P4 Nordvestsjælland og P4 Esbjerg skal styrke lokal dækning i ny kommunestruktur. Se de 11 stationer her
7. FEB 2006 20.52
1. januar 2007 lancerer Danmarks Radio kanalerne P4 Trekanten, P4 Nordvestsjælland og P4 Esbjerg. Lanceringen er led i en decentralisering af radioens regionale sendenet. Planen blev vedtaget i Danmarks Radios bestyrelse tirsdag. Hele landet skal dækkes af 11 kanaler, men de skal produceres fra otte afdelinger mod ni i dag.

DRs bestyrelse skal senere drøfte, om der skal oprettes yderligere to kanaler inden 2009 - en i København City og en på Lolland-Falster.

Desuden har DR som målsætning at opbygge 98 lokale netsteder på dr.dk - én for hver kommune. Her kan man for eksempel læse lokale nyheder, finde links til kommunens service og tage del i den lokale debat.

Borgmestrene i Trekantområdet har protesteret mod nedlæggelsen af kanal 94 som en selvstændig enhed, men de er ikke blevet hørt. Kanal 94 bliver reduceret til en lokalredaktion under Radio Syd, med 10-12 medarbejdere.

Sådan ser de 11 DR-distrikter ud fra 2007
(Alle kanalnavne er arbejdstitler)

P4 Bornholm: Bornholms regionskommune

P4 København: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Køge, København, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Solrød, Tårnby og Vallensbæk

P4 Nordvestsjælland: Odsherred, Holbæk og Kalundborg

P4 Sjælland: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund

P4 Fyn: Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø

P4 Trekanten: Fredericia, Kolding, Vejle, Hedensted, Billund og Vejen

P4 Esbjerg: Esbjerg, Varde og Fanø

P4 Syd: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa

P4 Midt & Vest: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Morsø, Skive, Struer og Thisted.

P4 Østjylland: Faverskov, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Århus.

P4 Nordjylland: Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariager Fjord, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/dr-opretter-nye-regionale-kanaler

GDPR