
DRAGØR: Efter at have været borgmester i Dragør siden KV13 vil Eik Bidstrup (V) nu skifte spor og være formand for den kristelige fagorganisation Krifa. Han er eneste kandidat til formandsposten og forventer derfor at forlade både borgmesterposten og Venstre for at blive "partiuafhængig formand for Krifa på fuld tid" fra 1. juni, oplyser Eik Bidstrup selv på Twitter.
Han er opstillet til Krifa-posten af en enig hovedbestyrelse, efter at han i de seneste seks år har været medlem af Krifas Advisory Board for God Arbejdslyst. Eik Bidstrup kalder Krifa "enormt spændende som organisation", og "en central spiller på fremtidens arbejdsmarked".
Skiftet fra borgmesterposten til Krifa sker ifølge Eik Bidstrup "med blandede følelser". Han har gennem sine år som borgmester "arbejdet med nogle af de mest spændende mennesker, jeg har mødt", skriver han på Facebook.
"Det har givet mig dyrebare erfaringer, som jeg håber at kunne tage med mig ind i nye opgaver", skriver han. Han vil frem til skiftedagen koncentrere sig om borgmesterposten og vil først derefter deltage i den værende debat om fagforeninger.
Valget til formandsposten i Krifa finder sted på organisationens repræsentantskabsmøde 28. maj 2021. Eik Bidstrup afløser Søren Fibiger, der har været formand i 20 år.
Eik Bidstrup blev valgt til Dragør Byråd ved KV13 og blev straks borgmester. Foruden borgmesterposten efterlader han pladsen som Venstres spidskandidat til KV21.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.