FREDERIKSHAVN: Martin Tøttrup Kelkelund (S) har efter et dramatisk byrådsmøde forladt Socialdemokratiet og meldt sig ind i SF. Det sker efter, at han stemte imod partilinjen i en lydfilssag, der har skabt uro i partiet i de seneste uger. Sagen opstod efter borgmester Birgit S. Hansens beslutning om at træde tilbage, og en hemmelig lydoptagelse afslørede, hvordan en kommunalmedarbejder havde håndteret aktindsigt, det skriver TV2 Nord.
- Folk som har fulgt lokalpolitik kan jo se, at jeg i flere sager igennem årene ikke altid har været enig med Socialdemokratiet og har stemt anderledes, siger Martin Tøttrup Kelkelund til mediet.
- Forud for den seneste sag i går aftes er jeg blevet direkte truet af mine egne i et forsøg på at banke mig på plads, men det er slut nu, siger han.
Partihoppet betyder, at SF's mandattal fordobles.
Bølgerne gik højt i byrådet i Frederikshavn onsdag aften. Venstre krævede kommunaldirektør fjernet fra en intern undersøgelse af sagen, men det blev stemt ned, skriver TV2 Nord.
Venstre fik dog opbakning til forslaget fra Danmarksdemokraternes Jens Nygaard Johansen, SFs Christina Lykke Eriksen og socialdemokraten Martin Tøttrup Kelkelund, som dermed ikke stemte med sin parti, mens endnu en socialdemokrat, Tina Kruchow undlod at stemme.
Det var første ordinære byrådsmøde for Frederikshavn Kommunes nye borgmester, Karsten Thomsen (S).
Trods Martin Tøttrup Kelkelunds exit sidder Socialdemokratiet fortsat med 16 af de 29 pladser i byrådet og har således flertal alene.
lgn/ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.