Finanslovsforslaget viser med historiens største statsunderskud, at regeringens kurs er dybt økonomisk uansvarlig. Enhedslisten vil gerne bidrage til den økonomiske genopretning.
- Regeringen har igen og igen sagt, at der både er råd til skattelettelser og velfærd. I dag kan vi se, at det absolut ikke er tilfældet. Regeringens skattestop og -lettelser udgør med omkring 50 mia. kr. i 2010 hovedparten af kæmpeunderskuddet i statskassen. De ufinansierede skattelettelser i 2010 er kronen på værket af regeringens økonomiske uansvarlighed, udtaler Frank Aaen.
- Regeringen deler penge ud til højre og venstre uden at have finansieringen på plads. Samtidig har de i årevis ført befolkningen bag lyset med skønmalerier af den økonomiske fremtid såsom den jubeloptimistiske 2015-plan. Regeringens økonomiske politik ligger i ruiner og de er handlingslammede.
- Vi foreslår, at man her og nu annullerer regeringens skattelettelser for de rigeste og afskaffer skattefradraget for pensionsindbetalinger. Det vil give omkring 80 milliarder kr. ekstra i statskassen næste år. Det vil også bidrage til større lighed i samfundet.
- Med flere penge i statskassen er der også råderum til at bekæmpe den stigende arbejdsløshed og fattigdom, samt til at iværksætte en ambitiøs klimaoffensiv. Det er rød og grøn ansvarlighed.
Regeringen har klattet pengene væk til skattelettelser og bankpakker. Det har været til gavn for bankerne og de rigeste, men til stor skade for samfundet som helhed.
EL fremlægger i næste uge sit finanslovsudspil med fokus på større lighed, bedre klima og mere velfærd.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.