Også den lavtlønnede skal have mulighed for at betale sin husleje.
Det kan socialminister Karen Jespersen (V) sagtens blive enig med oppositionen i, og derfor håber hun at kunne sparke opførelsen af almene boliger i gang igen, skriver Jyllands-Posten.
Det skal ske ved at hæve den grænse, der i dag forbyder alment boligbyggeri at koste mere end 18.000 kroner per kvadratmeter.
- I øjeblikket forhandler regeringen med Kommunernes Landsforening om en forhøjelse af maksimumbeløbene. Jeg håber, vi derigennem kan få sat gang i byggeriet igen, siger Karen Jespersen.
I årets første otte måneder blev der blot givet 171 tilsagn til opførelse af almennyttige byggerier. De foregående fem år er der givet mellem 6000 og 14.000 tilsagn om året. Boligselskabet KAB advarer mod, at dyrere byggeri fører til dyrere boliger.
- Det vil i sidste ende bare betyde, at lejlighederne bliver dyrere at bo i, og derfor er det strengt nødvendigt, at boligselskaberne får bedre og mere fleksible lånemuligheder, herunder afdragsfrihed og fleksible renter, siger direktør Jesper Nygård.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.