Dyrt at rive ghetto-boliger ned

Af Morten Uhrenholdt

Det er en dyr fornøjelse at rive boligblokke ned, som regeringen ønsker i forbindelse med sin ghetto-plan, 'Ghettoen tilbage til samfundet'.

Og det bliver lejernes opsparing i Landsbyggefonden, der kommer til at betale gildet, som regeringen ønsker skal koste op til 500 millioner - ifølge planen alene til nedrivninger. Dertil kommer renoveringer og boligsociale indsatser, som regeringen også vil have finansieret fra Landsbyggefonden. Her har regeringen endnu ikke sat et rammebeløb på.

Landsbyggefonden får sine midler via de indbetalte huslejer til boligforeningerne. Det er svært at gøre op, hvor meget fonden har at arbejde med, for det er en sammensurium af penge ud og ind, mellemregninger, statslige lån osv..

Ansøgnings-kø på otte milliarder
Men fonden har nok at støtte. I øjeblikket ligger den inde med ansøgninger på renoveringsprojekter fra boligselskaber over hele landet for i alt 16 milliarder kroner. Det er Folketinget, der bestemmer, hvor mange penge fonden må bruge - og på hvad. Og politikerne har sat en ramme, der gøt det muligt for fonden at støtte for renoveringsprojekter for otte milliarder i de tre år 2010-12.

Der er altså en kø på yderligere otte milliarder til de kommende år. Og med den årlige ramme betyder det renoveringeprojekter til 5-6 år efter 2012. Og med de nye opgaver, Landsbyggefonden nu får med ghetto-planen bliver køen ikke ligefrem kortere.      

Der er siden 2003 opsamlet erfaringer med nedrivninger af almennyttige boliger. Det gælder f.eks. et byggeri i Rødby på Lolland, der længe stod halv- eller hel-tom, i Nordborg på Als og i Frederikshavn.

- I perioden 2003 til 2009 er der fra Landsbyggefonden givet tilsagn om støtte til nedrivning af i alt ca. 1.000 boliger. Og erfaringerne viser, at nedrivningerne koster omkring 400.000 kroner pr. bolig. Det oplyser sekretariatschef i Landsbyggefonden, Birger R. Kristensen til dknyt.

De 300.000 til den rent fysiske nedrivning, de 100.000 til genhusning, huslejetab o.lign.

Sikkerhed for arbejderne
Den høje pris skyldes ikke mindst, at der ofte er tale om byggeri fra en periode, hvor der blev anvendt byggematerialer, der skal omgærdes af stor sikkerhed for nedrivningsarbejderne. 

Den halve milliard, regeringen taler om til dette formål, er foreløbig kun dens ønske. For det beror på de nært forestående boligforligs-forhandlinger mellem forligspartierne V, K, DF og Radikale. Det samme gælder beløbene til renoveringer og boligsociale indsater i de 29 ghetto-områder, der altså også skal hentes i Landsbyggefonden.

Udgifterne til den fysiske nedrivning er langt den største. Men dertil kan komme andre udgifter. Normalt vil der være en grund at sælge efter en nedrivning, men det er ikke altid, det give nok til at dække restgælden i byggeriet.

Kommunerne har også penge i klemme
I de tilfælde er det kotyme at dække underskuddet ind efter den såkaldte 'femtedels-løsning'. Den betyder, at restgælden udredes med en femtedel af det lokale boligselskab, en femtedel af det realkreditinstitut, der har ydet lån i ejendommen, to femtedel dækkes af Landsbyggefonden, mens den sidste femtedel så er kommunens udgift i form af indfrielse af den lånegaranti, kommunen normalt udsteder i forbindelse med boligbyggeriet.

Dén model vil formentlig komme i spil ved nedrivninger i forbindelse med ghetto-indsatsen nogen steder. I nogle tilfælde vil der være tale om, at grunden efter en nedrevet boligblok skal sælges til private til erhvervsformål, forretninger eller andet.

I andre tilfælde skal der måske rives ned alene med det formål at give mere lys, luft eller bedre tilgængelighed til et boligområde. I så fald er der ikke nogen grund at sælge, og er der så en restgæld, der skal indfries, kan 'femtedels-løsningen' komme i spil.   

- Det er nok sandsynligt, at femtedels-løsningen skal tages i anvendelse nogen steder. Men jeg tør slet ikke spå om i hvilket omfang, siger Birger R. Kristensen fra Landsbyggefonden.