dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Efter dødsfald: Dragør ønsker gennemgang af plejeindsats

Dragør Kommunes Socialudvalg vil styrke kontrollen efter en sag på et plejehjem, hvor en nu afdød beboer sad 19 timer uden tilsyn.
11. OKT 2025 11.32

DRAGØR: Efter en beboer på plejehjemmet Enggården i august blev glemt uden tilsyn i 19 timer, har borgmesteren og udvalgsformand valgt at sætte ind for at undgå, at det sker igen.

Beboeren døde ni dage efter, og kommunen har erkendt, at hændelsen kan have haft betydning, selv om det ikke kan fastlås endeligt. Det skriver AmagerLIV, som i slutningen af september afslørede hændelsen.

I første omgang har Dragør Kommunes direktør, Martin Nordentoft Rasmussen, meldt ud, at der efterfølgende er lavet ændringer i procedurerne:

- Plejehjemmet har desuden gennemgået og præciseret procedurerne på afdelingen, så det ikke sker igen. Det er straks efter hændelsen blevet indskærpet, at alle beboere på afdelingen skal tilses på alle vagter og i alle vagtlag med mindre beboeren har frabedt sig, for eksempel at blive vækket om natten. Og når en beboer bliver dårligere, skal det fremgå af den såkaldte besøgsplan med det samme, forklarede Martin Nordentoft Rasmussen dengang.

Faglig genopretningsplan og kvalitetsorganisation

Allerede i foråret blev der sat en politisk genopretningsplan i gang på plejehjemmet. Det indebar en ny ledelse og syv mio. kr. ekstra til flere ressourcer. Men nu vil borgmesteren rette op på de tidligere faglige udfordringer, skriver AmagerLIV.

Den 7. oktober har borgmesteren, Kenneth Gøtterup (K), sammen med udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber (S) fremsat et forslag i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget om en faglig genopretningsplan.

Udvalget skulle træffe en beslutning om at igangsætte ekstern audit og kvalitetsopfølgning på genopretningsplanen af Enggården, som skal gentages med jævne mellemrum. Derudover står der, at: " forvaltningen straks går i gang med at etablere en intern kvalitetsorganisation med reference til centerchefen."

"Kvalitetsorganisationen skal være drivende på implementering af alle sundhedsfaglige indsatser inden for centrets område og organiseres med de eksisterende ressourcer, der er tilstede inden for centrets samlede område," står der yderligere.

Forslaget blev godkendt i udvalget med seks for og én imod, som var Peter Læssøe (T), der begærede sagen i Kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens §23.

JN

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/efter-doedsfald-dragoer-oensker-gennemgang-af-plejeindsats

GDPR