Delegationen var på rundtur i den nye bydel og besøgte en af de mange børnefamilier, der lever i et super-lavenergihus, hvor regnvandet bliver genanvendt til toilet og tøjvask. Og Fang Wei og hans folk var begejstrede for, hvad de så i Stenløse Syd.
- Jeg er meget imponeret over lavenergihusene, som virker mere øko-nomiske og mere miljø-gennemtænkte, end vi tidligere har set andre steder, siger Wuxis viceborgmester Fang Wei.
I den kinesiske storby Wuxi, hvor der bor fem millioner mennesker, er man ved at opføre det, der bliver den største energi-neutrale bydel i Asien. Og det giver muligheder for at danske firmaer, der kan levere lavenergihuse på niveau med Stenløse Syd, mener viceborgmesteren.
- Vi byder danske bygherrer meget velkommen i Kina, hvis de er interesserede i projekter med energibesparende teknologier, som vi har set i Stenløse Syd, men boligerne skal nok tilpasses de kinesiske familiers livsvaner, hvor mange eksempelvis nok ikke vil vaske tøj i regnvand, men til gengæld satse mere på solenergi, siger Fang Wei.
Det er de tre bycirkelkommuner Ballerup, Frederikssund og Egedal, der har inviteret den kinesiske delegation til Danmark.
Tanken er, at udbygge klima-samarbejdet med den kinesiske region, hvor Wuxis industrier kan eksportere grønne produkter til Europa og europæiske virksomheder kan etablere en produktion i regionen.
Stenløse Syd
Stenløse Syd er Europas største lavenergiområde lige nu under opførsel med 750 miljørigtige boliger, der genanvender regnvand til toiletskyl og tøjvask. Der må ikke anvendes PVC og trykimprægneret i byggeriet.
En børnefamilie i Stenløse Syd sparer typisk omkring 1,3 ton CO2 og 7.500 kroner om året til el, vand og varme i forhold til konventionelt byggeri.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.