Kommunale selvstyrehavne kan gældsætte sig for store millionbeløb, uden der bliver kastet ordentligt kritiske blikke på investeringerne, og senest har det efterladt Frederikshavn Kommune med en gæld på næsten 1,7 mia. kr., da kommunen måtte overtage selvstyrehavnen. Byrådspolitikere har simpelthen for svært ved at gennemskue økonomien, når der gives grønt lys til nye projekter, siger økonomiprofessor ved CBS Peter Maskell til dr.dk.
- Selvstyrehavnene er ikke omfattet af regler i årsregnskabsloven, som gør, at kommunen kan undersøge, hvad havnens muligheder er for at betale tilbage på et lån, hvis det går dårligt med en af dens investeringer, siger Peter Maskell. Politikerne har kun krav på at se en resultatopgørelse og en balance.
Sidst i april besluttede et samlet byråd i Frederikshavn at sætte en advokatundersøgelse i gang af havnens drift for at se, om den mangelfulde økonomistyring kan være ansvarspådragende. Kommunen har løbende lånt havnen flere penge for at få styr på økonomien.
- Det vil frigive noget energi til, at vi kan træffe de rigtige beslutninger. Jeg mener faktisk ikke, at vi kan komme videre, før vi har fået svar på, hvorfor det er gået så galt, sagde borgmester Birgit S. Hansen (S) da til TV2 Nord.
Byrådet forventer, at advokatundersøgelsen ligger klar inden nytår, og der afsættes 1,5 millioner kroner i kommunen til at gennemføre den.
Ud over tilfældet i Frederikshavn måtte også Thisted Kommune sidste år overtage Hanstholm Havn med en gæld på 630 mio. kr., og Lolland Kommune overtog i 2014 Nakskov Havn, der havde en gæld på 150 mio. kr. I dag findes der over 20 kommunale selvstyrehavne i landet, der lovmæssigt ikke er tvunget til at give politikerne indsigt i en mere detaljeret gennemgang af økonomien, skriver dr.dk.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
