dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ekstraregning for Københavns busser

Kommunerne skal fra årsskiftet betale for al buskørsel inden for egne grænser. Det tegner til at blive dyrt for København
19. JUN 2006 9.16
Fra årsskiftet skal skatteborgerne i Københavns Kommune betale 95 mio. kr. ekstra om året for at opretholde busdriften på samme niveau som i dag. Det viser foreløbige beregninger fra økonomiforvaltningen ifølge Jyllands-Posten.

Den forventede ekstraregning for busdriften er en direkte konsekvens af kommunalreformen. På trafikområdet betyder reformen, at Hovedstadens Udviklingsråd ikke længere skal stå for busdriften i hovedstadsområdet. Den opgave ryger i stedet over til et nyt trafikselskab for hele Sjælland.

Har hidtil betalt en fjerdedel
Københavns Kommune har hidtil betalt 25,5 procent af de samlede udgifter til kollektiv trafik i HUR - svarende til kommunens andel af skatteudskrivningsgrundlaget i hovedstadsregionen.
Reformen betyder imidlertid, at kommunerne nu skal betale for præcis de busser, der kører inden for kommunegrænsen.
Og dermed ender København ifølge de foreløbige beregninger med en bet på 95 mio. kr. om året - eller hvad der svarer til ca. 700.000 timers buskørsel.

Ifølge Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) kan det blive nødvendigt at nedlægge busruter.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ekstraregning-for-koebenhavns-busser

GDPR