
En lang række kontroversielle sager koster Else Smith jobbet som administrerende direktør, erfarer Ritzau.
Årsagen til, at hun er blevet fritstillet, er ifølge Ritzaus oplysninger en lang række kontroversielle sager i Sundhedsstyrelsen, hvor der nu skal ryddes op i styrelsens direktion.
Senest kunne DR Nyheder i februar fortælle, at Sundhedsstyrelsen udelod væsentlige oplysninger i sin redegørelse om styrelsens behandling i sagen om en hjerneskadet psykiater fra Vestjylland.
Sagen førte til dødsfald og flere tilfælde af fejlmedicinering af børn.
Tidligere har Ekstra Bladet afsløret, at en læge fra Slagelse over en periode udskrev store mængder afhængighedsskabende lægemidler til patienter, selvom Sundhedsstyrelsen flere gange var advaret mod situationen.
I februar meddelte SF og Dansk Folkeparti, at de mente, at Else Smith burde trække sig fra sin post i Sundhedsstyrelsen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.