
Skatteordfører, John Dyrby Paulsen (S), er overbevist om, at det vil betyde væsentlige forringelser i ligningen, og at det vil være kostbare besparelser.
- Selvfølgelig skal man være så effektive som muligt, og naturligvis rummer sammenlægningerne i Skat muligheder for effektiviseringer. Men at forestille sig, at man kan fjerne yderligere 1.700 skattemedarbejdere, uden at det går ud over skatteligningen, er helt usagligt. Medarbejderne i Skat har i forvejen rigeligt at tage sig til, og med de planlagte besparelser bliver arbejdspresset endnu mere urimeligt. De hårdt pressede medarbejdere får endnu mere at lave. Det er nærmest en brutal personalepolitik, siger John Dyrby Paulsen.
Han påpeger, at så massive besparelser, som regeringen lægger op til, vil have kraftig indvirkning på statens indtægter.
- Vi så jo med inddrivelsesområdet, hvordan regeringen var langt mere optaget af at høste besparelser end af at sikre en effektiv og retfærdig opkrævning. Nu ser vi det samme for Skat, hvor regeringen blæser på effektiviteten men udelukkende tænker på at frigøre ressourcer her og nu. Det bliver meget dyrt på bare lidt længere sigt, siger John Dyrby Paulsen.
Når Skat rammes af massive nedskæringer bliver ligningen dårligere og mere uretfærdig.
- Det vigtigste er, at alle betaler den skat, de skal. Hverken mere eller mindre. Når der skæres så voldsomt hos SKAT, så risikerer vi et uretfærdigt system, hvor svindlere og skattesnydere får let spil, og hvor staten og kommunerne ikke får de indtægter, de har krav på. Det kan ingen være tjent med, siger John Dyrby Paulsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.