Mentorordninger er effektive til at ændre kriminel adfærd hos udsatte unge, viser ny Campbell-rapport
Af SFI Campell
Mentorordningen er efterhånden en velkendt kriminalpræventiv metode anvendt i kampen mod ungdomskriminalitet. En ny Campbell rapport viser, at det er der en god grund til. Kriminalforsorgen er blandt de institutioner i Danmark, som anvender mentorordninger.
Udslusningskonsulent Marie Louise Jørgensen fra Kriminalforsorgen i Frihed kan genkende de positive resultater med ordningen, men ikke at den professionelle mentor er bedre end den frivillige.
Hvad er en mentorordning?
Morten fortæller begejstret Jørgen om sin nye læreplads som automekaniker. Uden Jørgens støtte havde Morten måske aldrig fået en læreplads, men farede stadig ind og ud af sikrede institutioner. Jørgen er Mortens mentor - en form for 'professionel ven', som kan dele ud af sine erfaringer og støtte den unge i at tage nogle konstruktive valg for sit liv.
Denne case er vel at mærke opdigtet, men den er et eksempel på, hvordan en mentorordning kan virke.
Unge kriminelle under 18 år, der har en mentor, bliver støttet i at bryde en kriminel løbebane eller forhindret i at påbegynde en. Disse mentorordninger kan have mange forskellige udformninger. De har dog fællestræk og involverer ofte, at mentoren har nogle erfaringer og en viden, som den unge kan lære af og relatere til.
Mentorprogrammer til unge kriminelle er efterhånden meget udbredt i USA og England. I Danmark benytter blandt andre Kriminalforsorgen sig af mentorprogrammer. Men hvor godt virker mentorordninger egentlig, og på hvilke områder virker de?
Fald i ungdomskriminalitet med mentorordninger
En ny forskningsoversigt fra Campbell viser, at mentorordninger med god grund er blevet et udbredt fænomen de seneste år. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er de gode investeringer.
Mentorprogrammer har nemlig en tydelig effekt på ungdomskriminalitet og problemer relateret til ungdomskriminalitet. Resultater fra forskningsoversigten fastslår, at mentorordningen har en positiv reducerende effekt på kriminalitet, overfald, stofmisbrug og faldende skoleaktivitet. Især ses den positive effekt på overfald, som er blevet væsentlig reduceret.
De bedste mentorer er de professionelle
Overordnet viser resultaterne, at en mentorordning er en effektiv indsats, men manglende og/eller varierende beskrivelser af indholdet af mentorordningerne gør det svært at vurdere lige nøjagtigt, hvad der gør mentorordningen så effektiv.
Der er ingen fast form, der dikterer, hvad et mentorprogram skal indeholde, men der er nogle fællestræk. Derfor går forskerne ind og analyserer og sammenligner enkelte bestanddele af mentorprogrammerne frem for at sammenstille hele mentorprogrammet.
På den måde kan de lettere afgøre, præcist hvad det er, der virker i de forskellige mentorordninger.
Disse analyser viser, at det stærke personlige forhold mellem en mentor og den unge har stor betydning for, om indsatsen lykkes. Det samme har den følelsesmæssige støtte, som en mentor kan give den unge.
Det har desuden betydning, hvem mentorerne er. Ifølge forskerne er mentorprogrammerne med de mest succesfulde resultater knyttet til mentorer med en professionel baggrund. Måske lidt paradoksalt formår de i højere grad end frivillige mentorer at fokusere på det personlige forhold. De frivillige har tendens til at fortabe sig i administrative opgaver, og de mangler i visse henseende redskaberne til at håndtere unge, der ikke nødvendigvis påskønner deres engagement.
Det professionelle aspekt havde også en anden interessant indvirkning på mentorprocessen. Effekten lod nemlig til at være større, når mentoren havde et karrieremæssigt eller fagligt udviklingsmotiv til at deltage i mentorprogrammet.
Bedre evaluering af mentorordninger i fremtiden
Denne Campbell forskningsoversigt er baseret på studier, der er udført i USA, men også studier fra andre engelsktalende lande indgår. Studierne er effektstudier af høj kvalitet, som har undersøgt, hvilken påvirkning mentorordninger har på ungdomskriminalitet og relaterede problemer.
Men de 39 studier, som ligger bag forskningsoversigten, beskriver meget forskellige og til tider meget ringe udspecificerede processer i mentorprogrammerne.
Forskerne opfordrer derfor til, at mentorprogrammerne fremover evalueres systematisk, så har forskerne bedre mulighed for præcist at analysere, hvilke mekanismer der gør, at mentorordningerne er så relativt succesfulde. Med disse detaljer vil det måske være muligt ikke kun at svare på om mentorordninger virker, men konkret på hvorfor de virker.
Fakta om unge kriminelle og mentorordninger i Danmark
* I 2007 blev der foretaget 22.581 strafferetlige afgørelser for lovovertrædere mellem 15-19 år i Danmark.
* Kriminalforsorgens mentorordning har eksisteret siden 2000 og har i al den tid været i brug på Nørrebro.
* Der er konstant mellem 150-175 unge mellem 15-25 år som er omfattet af mentorordning i kriminalforsorgen. Der kan gives aldersdispensation.
* Derudover er der en række kommunale tiltag, hvor børn og unge får tilknyttet en mentor, der følger de unge tæt. Københavns Kommune har fx projekt 'Den korte snor' henvendt til kriminalitetstruede børn og unge under den kriminelle lavalder. Her indgår mentorordningen som et kriminalpræventivt delelement.
* Mentorordninger anvendes også som metode til at fastholde udsatte unge i beskæftigelse ved at tilknytte en mentor på arbejdspladsen.
Mentorordningen er efterhånden en velkendt kriminalpræventiv metode anvendt i kampen mod ungdomskriminalitet. En ny Campbell rapport viser, at det er der en god grund til. Kriminalforsorgen er blandt de institutioner i Danmark, som anvender mentorordninger.
Udslusningskonsulent Marie Louise Jørgensen fra Kriminalforsorgen i Frihed kan genkende de positive resultater med ordningen, men ikke at den professionelle mentor er bedre end den frivillige.
Hvad er en mentorordning?
Morten fortæller begejstret Jørgen om sin nye læreplads som automekaniker. Uden Jørgens støtte havde Morten måske aldrig fået en læreplads, men farede stadig ind og ud af sikrede institutioner. Jørgen er Mortens mentor - en form for 'professionel ven', som kan dele ud af sine erfaringer og støtte den unge i at tage nogle konstruktive valg for sit liv.
Denne case er vel at mærke opdigtet, men den er et eksempel på, hvordan en mentorordning kan virke.
Unge kriminelle under 18 år, der har en mentor, bliver støttet i at bryde en kriminel løbebane eller forhindret i at påbegynde en. Disse mentorordninger kan have mange forskellige udformninger. De har dog fællestræk og involverer ofte, at mentoren har nogle erfaringer og en viden, som den unge kan lære af og relatere til.
Mentorprogrammer til unge kriminelle er efterhånden meget udbredt i USA og England. I Danmark benytter blandt andre Kriminalforsorgen sig af mentorprogrammer. Men hvor godt virker mentorordninger egentlig, og på hvilke områder virker de?
Fald i ungdomskriminalitet med mentorordninger
En ny forskningsoversigt fra Campbell viser, at mentorordninger med god grund er blevet et udbredt fænomen de seneste år. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er de gode investeringer.
Mentorprogrammer har nemlig en tydelig effekt på ungdomskriminalitet og problemer relateret til ungdomskriminalitet. Resultater fra forskningsoversigten fastslår, at mentorordningen har en positiv reducerende effekt på kriminalitet, overfald, stofmisbrug og faldende skoleaktivitet. Især ses den positive effekt på overfald, som er blevet væsentlig reduceret.
De bedste mentorer er de professionelle
Overordnet viser resultaterne, at en mentorordning er en effektiv indsats, men manglende og/eller varierende beskrivelser af indholdet af mentorordningerne gør det svært at vurdere lige nøjagtigt, hvad der gør mentorordningen så effektiv.
Der er ingen fast form, der dikterer, hvad et mentorprogram skal indeholde, men der er nogle fællestræk. Derfor går forskerne ind og analyserer og sammenligner enkelte bestanddele af mentorprogrammerne frem for at sammenstille hele mentorprogrammet.
På den måde kan de lettere afgøre, præcist hvad det er, der virker i de forskellige mentorordninger.
Disse analyser viser, at det stærke personlige forhold mellem en mentor og den unge har stor betydning for, om indsatsen lykkes. Det samme har den følelsesmæssige støtte, som en mentor kan give den unge.
Det har desuden betydning, hvem mentorerne er. Ifølge forskerne er mentorprogrammerne med de mest succesfulde resultater knyttet til mentorer med en professionel baggrund. Måske lidt paradoksalt formår de i højere grad end frivillige mentorer at fokusere på det personlige forhold. De frivillige har tendens til at fortabe sig i administrative opgaver, og de mangler i visse henseende redskaberne til at håndtere unge, der ikke nødvendigvis påskønner deres engagement.
Det professionelle aspekt havde også en anden interessant indvirkning på mentorprocessen. Effekten lod nemlig til at være større, når mentoren havde et karrieremæssigt eller fagligt udviklingsmotiv til at deltage i mentorprogrammet.
Bedre evaluering af mentorordninger i fremtiden
Denne Campbell forskningsoversigt er baseret på studier, der er udført i USA, men også studier fra andre engelsktalende lande indgår. Studierne er effektstudier af høj kvalitet, som har undersøgt, hvilken påvirkning mentorordninger har på ungdomskriminalitet og relaterede problemer.
Men de 39 studier, som ligger bag forskningsoversigten, beskriver meget forskellige og til tider meget ringe udspecificerede processer i mentorprogrammerne.
Forskerne opfordrer derfor til, at mentorprogrammerne fremover evalueres systematisk, så har forskerne bedre mulighed for præcist at analysere, hvilke mekanismer der gør, at mentorordningerne er så relativt succesfulde. Med disse detaljer vil det måske være muligt ikke kun at svare på om mentorordninger virker, men konkret på hvorfor de virker.
Fakta om unge kriminelle og mentorordninger i Danmark
* I 2007 blev der foretaget 22.581 strafferetlige afgørelser for lovovertrædere mellem 15-19 år i Danmark.
* Kriminalforsorgens mentorordning har eksisteret siden 2000 og har i al den tid været i brug på Nørrebro.
* Der er konstant mellem 150-175 unge mellem 15-25 år som er omfattet af mentorordning i kriminalforsorgen. Der kan gives aldersdispensation.
* Derudover er der en række kommunale tiltag, hvor børn og unge får tilknyttet en mentor, der følger de unge tæt. Københavns Kommune har fx projekt 'Den korte snor' henvendt til kriminalitetstruede børn og unge under den kriminelle lavalder. Her indgår mentorordningen som et kriminalpræventivt delelement.
* Mentorordninger anvendes også som metode til at fastholde udsatte unge i beskæftigelse ved at tilknytte en mentor på arbejdspladsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
