
HORSENS: Endelave løber med titlen som "Årets Ø 2020/2021", hvilket netop er blevet offentliggjort af dommerkomitéen bag prisen.
- Vi er selvfølgelig helt vildt glade for, at det er os, der har vundet. Det styrker stoltheden over vores ø og det fællesskab, vi har. Endelave skal både være et godt sted at bo, at have sommerhus og at besøge som turist, og prisen her er en anerkendelse af alle dem, der bidrager til det, siger Kim Vind, der er formand for Endelave Idrætsforening.
Han har været en af de mange bærende kræfter bag konceptet "Aktiv Ø", som tilbyder en lang række forskellige aktiviteter året rundt. Det er blevet en stor succes, der får turister til at strømme til øen. Konceptet og indsatsen er også blevet bemærket uden for Endelave, og derfor blev øen udpeget til at være med i konkurrencen om at blive "Årets Ø".
'Realistisk tilgang efter skolen lukkede'
Indsatsen får også stor ros af Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens, der glæder sig over den fine pris, som kommunens ø har hevet i land.
- I har i fællesskab bl.a. skabt Aktiv Ø og Kaninoen og fået et sprudlende foreningsliv op at køre. Det betyder, at der som turist er noget at komme efter året rundt, når man besøger Endelave, siger Peter Sørensen.
Temaet for "Årets Ø 2020/2021" er "Det gode samarbejde skaber bæredygtige og levedygtige øer". Komitéen fremhæver også, at Endelave har imponeret "med en klar og realistisk tilgang til øens udvikling, efter skolen lukkede".
Pengene skal bruges til gavn for den videre udvikling på øen.
- Det er første gang, prisen som "Årets Ø" bliver uddelt. Med i finaleløbet var også Aarø og Strynø.
- Bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Forenet Kredit og Sammenslutningen af Danske Småøer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.