dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Energibyer skal gøre Danmark til foregangsland

De radikale vil bruge 60 millioner kroner fra globaliseringspuljen til udvikling af tre danske byer med vedvarende energi
13. FEB 2007 20.44
Det Radikale Venstres klimaordfører Martin Lidegaard foreslår at afsætte 60 millioner kroner fra globaliseringspuljen til at støtte udviklingen af tre danske energisamfund, der baserer sig på vedvarende energi. En lang række danske byer og øer står allerede i kø for at være med.

- Den globale opvarmning er en realitet. Den er menneskeskabt. Og det haster med at gøre en indsats. Derfor skal Danmark være førende inden for vedvarende energi, siger Martin Lidegaard

De tre energi-samfund kendetegnes ved, at energibesparelser og vedvarende energikilder til el, varme og transport tænkes sammen i én strategi. Projektet vil være uden sidestykke og blive derfor en teknologisk milepæl for visionen om et bæredygtigt samfund.
De tre foregangssamfund vil have stor branding-værdi for Danmark, og projektet vil være oplagt at præsentere ved klimamødet år 2009, hvor Kyoto-aftalens fremtid står til forhandling ? forhåbentlig i Danmark

- Danmark vil med stor sandsynlighed fungere som vært ved det helt afgørende klimamøde om Kyoto-aftalens fremtid. Det vil være en kæmpe gevinst for landet, hvis Danmark ved denne lejlighed selv kan fremvise realistiske eksempler på CO2-neutrale samfund. Intet argument fungerer nemlig bedre end fysisk at kunne fremvise de løsninger, man ønsker at udbrede. Vi må konkretisere vores klimavisioner.? siger Martin Lidegaard, der ser ud til at have opbakning fra både regering og opposition til sit forslag.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/energibyer-skal-goere-danmark-til-foregangsland

GDPR