ESBJERG: Med et nyt og unikt akutteam, som bliver det første af sin art i Danmark, vil Esbjerg Kommune i samarbejde med Fælles Akut Modtagelse på Sydvestjysk Sygehus gå nye veje, lyder det fra komunen.
I en projektperiode afprøves nye organisationsformer og samarbejdstyper, der kommer patienterne til gavn ved at skabe endnu bedre patientforløb og forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser.
Kommunen og Fælles Akut Modtagelse (FAM) på Sydvestjysk Sygehus daner et fælles akutteam bemandet af sygeplejersker skal bygge bro mellem sygehus og hjem, så borgerne kan opleve mere sammenhængende forløb og kan få akut sygepleje i eget hjem. Det skal være med til at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser og afkorte unødvendigt lange indlæggelser.
Sygeplejerskerne i akutteamet er ansat i kommunen og kommer til at få deres daglige gang både på sygehuset og i borgernes hjem. De skal blandt andet følge borgere med behov for det ind til og hjem fra sygehuset til egen bolig, plejecenter eller aflastningsplads og give borgerne fortsat behandling derhjemme. De skal også vurdere borgere, der er i risiko for at blive indlagt, og give faglig vejledning til det øvrige plejepersonale.
Væk med sektorgrænser
Som den hidtil eneste af sin slags i Danmark får akutteamet en fælles strategisk og operationel ledelse på tværs af sektorer med deltagelse af både Esbjerg Kommune og FAM. Det giver mulighed for hurtigt at tilpasse indsatserne efter behov og betyder, at alle arbejder mod det samme mål og ud fra fælles faglige standarder med højeste evidens.
- Når sektorgrænserne er væk, undgår vi kassetænkning. Begge parter har fokus på at løse opgaven bedst muligt. Det giver os et langt stærkere fagligt fundament og nogle langt smidigere forløb, som jeg forventer, vil få en banebrydende virkning for det nære sundhedsvæsen, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.
Projektet er blevet udviklet i samarbejde med de relevante faglige organisationer og evalueres i samarbejde med Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.