Et politisk tema ad gangen

Lars Engelbrektsen

En offentlig organisation må ofre sin legitimitet opmærksomhed. Mere præcist er det en opgave for de mange ledelseslag, der fordres i den offentlige sektor – politiske som administrative. Manges øjne hviler på sektorens gøren og laden, der lever på den offentlige opinions nåde. Borgerne er endvidere i forskellig grad i kontakt med sektoren, som ansatte, som interessenter, som (læg)politikere og/eller som adressater for det offentliges regulering af livsområder mv.

Handler den offentlige organisation på et legitimt grundlag og nyder dens gøren og laden den fornødne opbakning i nærsamfundet og blandt interessenter i al almindelighed? Er organisationen effektiv og omsættes politiske beslutninger som tiltænkt? Er organisationen produktiv og forvaltes de samfundsmæssige ressourcer og borgernes skattekroner på en acceptabel vis?

Offentlige organisationer har brug for stabilitet. For at være en stabil organisation, skal der være den fornødne interne som eksterne opbakning. Her må magt og magtudøvelse og dermed også myndighedsudøvelse være legitim. Det er ikke tilstrækkeligt, at magtudøvelse er legal og udøves på et lovgrundlag. Den skal bygge på og udspringe af et legitimt grundlag. I et moderne og demokratisk samfund tillades ikke ubegrundet magtanvendelse og ublu hierarkisk magt.

At magt og myndighedsudøvelse er legitim betyder, at den accepteres både af den som giver og den som modtager. Den er baseret på en kontrakt, en orden. Magthaverne skal så at sige ikke tage den, men modtage den. Magthaveren skal modtage af de nedre lag i samfundshierarkiet (Thyssen, Ole: 'Kommunikation, kultur og etik', 1999, s. 8).

Kommunikationens rolle
Kommunikation spiller en rolle i samfundet i dag. Det har den gjort alle dage, men de tekniske muligheder har muliggjort at – i hvert fald – information kan udbredes og skabe grundlag for kommunikation. Ingen legitimitet uden kommunikation. Samfundet er et samtalesamfund hvor alt italesættes, besnakkes, drøftes, vurderes og omgøres af selvrefleksive borgere, der er selvbevidste, bl.a. om egne friheder og rettigheder og endvidere i stand til at analysere deres situation i forhold til andres. Og dermed i stand til at vurdere, om den service, de modtager fra offentlige organisationer, svarer til det andre i samme situation modtager. Der stilles krav til enhver offentlig organisation, uanset om det er myndighedsudøvelse eller et offentligt serviceorgan.

I det moderne samfund står kommunikation i centrum. Sociale systemer – som offentlige organisationer – er systemer af kommunikation. Ikke af mennesker, ikke af arbejde eller handlinger. Men derimod af kommunikation, fordi arbejde og handlinger bygger på og forudsætter kommunikation (ifølge Thyssen, Ole: 'Kommunikation, kultur og etik', 1999, s. 11). Kommunikation skal være effektiv, og moderne samfund og dermed organisationer kan ikke styres med magt, men må styres med noget andet og mere legitimt.

Magt må ikke erstattes eller slå følge med tvang og/eller vold. Interessenter og offentlige organisationer må finde sammen omkring løsning af diverse gøremål, som kan betragtes som nødvendige for at opretholde samfundets udviklingsstadie og dermed for bevarelse af et velfærdssamfund.

Forskellige interessenter med forskellige motiver, interesser og ressourcer må finde sammen i en gensidigt berigende dialog. I den forbindelse er det nødvendigt med kommunikation. Men også en fælles kultur, der kan betegnes som en samtale- og konsensuskultur, der bygger på gensidig respekt for argumenter. Der skal være enighed om hvad der skal tales om, hvordan der skal tales, hvilke spilleregler der er gældende, hvilke temaer der er betimelige at bringe på dagsordenen. Endvidere hvordan kommunikation skal foregå og dermed på hvilke (ikke hvilkes) præmisser.

Misinformation og manipulation
Information er vigtig, men samfundet af i dag betegnes bl.a. som et informationssamfund, hvor adgang til informationer og viden er forholdsvis let. Der er måske ligefrem et overskud af informationer, således at samfundet og beslutningstagerne overbelastes og overbebyrdes med informationer.

Informationerne kan være uforståelige og skrevet af eksperter i et ekspertsprog. Informationer kan bruges til at manipulere med og til at misinformere med. Der kan være tale om en informationsjungle, som ingen er i stand til at navigere i. Nogle informationer vil være irrelevante, men få er i stand til at skelne mellem relevant og irrelevant information. Informationer burde medføre et (mere) oplyst beslutningsgrundlag for beslutningstagerne, men kan ligesåvel og måske mere sandsynligt medføre beslutningstræghed, forvirring og handlingslammelse og tvivl i sindet blandt beslutningstagerne.

Information i et følelsessamfund
Offentlige organisationer skal handle på baggrund af viden og informationer. Et spørgsmål melder sig: Hvordan håndteres informationsoverskuddet? Filosof og professor Ole Thyssen (Thyssen, Ole: 'Kommunikation, kultur og etik', 1999, s. 19) har frembragt en pointe om, at informationsoverskuddet kræver nye redskaber til at genvinde en art overblik i en verden, som ingen kan overskue. Nok så meget information til trods. Forenkling er nødvendig. Her er kimen lagt til at politik og myndighedsudøvelse gøres sentimental og følelser bliver dominerende. Følelser på bekostning af viden. Følelser og italesættelsen af dem, har simpelthen en bredere appel end viden. I hvert fald i et oplevelses- og følelsessamfund. Et hedonistisk samfund. Rationalitet tilsidesættes, hvis ikke viden inddrages i beslutningsprocessen.

Oplyst beslutningsgrundlag
En flerhed af viden må inddrages. En sag må belyses fra flere (hvis ikke ligefrem alle) sider. Hvis ikke sagen er belyst og berørte parter har haft mulighed for at gøre indsigelser, accepteres resultatet og dermed beslutningen næppe. Dermed bliver beslutningsprocessen og den procedure, der anvendes, ligeså vigtig som beslutningsudfaldet og resultatet. Implementeringsforskning viser, at det er vigtigt at nøgleaktører inddrages i beslutningsprocessen og accepterer spillets regler og den måde, en beslutning bliver til på og truffet på baggrund af.

For at undgå at nøgleaktørerne og nøgleinteressenter obstruerer beslutningen efterfølgende og i selve implementeringsfasen, inddrages de med andre ord i de første faser i politikformulerings-, beslutnings- og implementeringsforløbet.

Skal beslutningsgrundlaget være oplyst, betyder det, at en flerhed af aktører må inddrages og institutionaliseres i politikdannelsen. Deres viden må nyttiggøres. At inddrage en flerhed af aktører åbner for fornyelse. Men samfundet er komplekst. Forskellige forhold og systemer interagerer. Informationer florerer i rigt mål. Indsamling af information er nødvendigt for at kunne træffe et valg og vælge en vej. Indsamling, opbevaring, bearbejdning, behandling og formidling af informationer er nøgleordene og opgaven.

Pluralistisk samfund
I et pluralistisk samfund med en flerhed af interesser og en flerhed af bærere af interesser og ressourcer, vil den politiske opmærksomhed det ene øjeblik rettes mod et sted og det næste øjeblik mod et andet sted. Forskellige grupperinger, interesser, pressionsgrupper, forbrugerpolitiske og fagpolitiske organisationer vil forsøge at påkalde sig samfundets opmærksomhed. Mange temaer vil blive bragt på banen og nå offentlige myndigheder.

Er hele den politiske opmærksomhed rettet mod en flerhed af temaer, og er den enkelte offentlige organisations opmærksomhed ligeledes rettet mod en flerhed af temaer, så spredes opmærksomheden diffust mod mange temaer på én gang. Problemet er en stedmoderlig behandling af alle spørgsmål og af alle samfundsanliggender. Dybden og meningen går tabt.

For i det mindste at sikre, at den for beslutningstagningen afgørende information tilvejebringes, er det nødvendigt at nyttiggøre den viden, som en række interessenter besidder. Af samme grund er det oplagt at invitere interessenter indenfor i varmen. Det er jo bedre at de står indenfor i teltet og tisser ud end står udenfor og tisser ind, er logikken!

Offentlige organisationer står selvsagt over for mange opgaver i fremtiden. Kravene til den offentlige sektor og den offentlige service vil ikke blive færre eller mindre i de kommende årtier. Den informations- og kommunikationsteknologiske udvikling bidrager til kravsætningen fra de borgere og virksomheder der skal betjenes af eller er i kontakt med den offentlige sektor. Udfordringer er der nok af, men det er den offentlige sektor jo ikke ubekendt med. De mange reformer har i hvert fald én fordel. Nemlig parathed i forhold til forandringer. Forandringer er et vilkår.


Lars Engelbrektsen, cand.scient.adm., økonomisk konsulent, Næstved