EU-forsker: EU's sundhedsdirektiv er et forsøg på at lovgive om sundhedsturisme

Af Rasmus Nørlem Sørensen

Det er ikke hver dag, at en debat om et kommende EU-direktiv kan vække offentlighedens interesse. Men det skete i lørdags, hvor næsten 100 mennesker samledes i Valby Kulturhus, for at blive klogere på EU's kommende lovgivning på sundhedsområdet.

Dorte Martinsen, EU-forsker fra Københavns Universitet, indledte dagen med at forklare, hvad den nye EU-lov handler om:

- Det handler om at borgere tager til udlandet på egen hånd for at blive behandlet på klinikker og hospitaler. EU's patientdirektiv er et forsøg på, at lovgive om det folk allerede gør. Sundhedsturisme bliver ifølge Lægeforeningen en af de nye megatrends. Så der er et stort behov for at se på indholdet af dette patientdirektiv - for at vi kan tage de principielle og politiske diskussioner.

--BILLEDE2--

Undervejs siden 2006
Patientdirektivet har været undervejs siden 2006, og det er stadig under behandling i EU. Det første udkast til et direktiv har været behandlet i EU-Parlamentet, hvor der blev stillet næsten 1000 ændringsforslag. Medlemslandenes sundhedsministre er nu ved at lave en kompromistekst, og det er derfor vigtigt, at de danske borgere bliver inddraget og hørt i debatten, så den nye lov ikke bliver vedtaget i al hemmelighed.

Karsten Uno Pedersen, fra Danske Regioner, har været stærkt involveret i beslutningsprocessen omkring patientdirektivet. Han har været ordfører på forslaget for EU's Regionsudvalg, der repræsenterer alle regionerne i hele EU. Han vurderede, at det er slut med, at velfærdspolitik alene er et anliggende for medlemsstaterne:

- Direktivforslaget indebærer at EU bevæger sig ind på et velfærdsområde, det behandlende sundhedsvæsen, som ikke før har været berørt af så omfattende regulering, som det er tilfældet nu. Men jeg tror, vi også i fremtiden må vende os til, at EU interesserer sig for sundhedsområdet.

Kan EU gøre det bedre?
Kan EU gøre det lige så godt, eller måske endnu bedre, end det danske sundhedsvæsen? Foreningen af danske patienter er ikke helt sikre. I deres høringssvar til Folketinget har de udtrykt en alvorlig bekymring:

'For Danske Patienter er det altafgørende, at det danske sundhedsvæsen fastholder princippet om lige og vederlagsfri adgang til sundhedsydelserne. Dette princip udfordres i bekymrende grad af direktivforslaget på flere felter.'

På den anden side var Danske Patienters oplægsholder, Lars Kofoed, helt på linje med flertallet af deltagerne i seminaret når han argumenterede for, at det er vigtigt, at direktivet får gjort det klart for borgerne, hvad de kan forvente.

- Vi kan godt se, at det er en stor mundfuld, hvis man skal gennemføre direktivet i praksis, men vi tror på at det kan gennemføres, uden at man ødelægger det eksisterende sundhedsvæsen, vurderede Lars Kofoed.

EU skal ikke blande sig


--BILLEDE3--

EU-parlamentsmedlemmerne Christel Schaldemose (S) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU), der begge var begge rejst fra parlamentet i Bruxelles for at deltage i seminaret, var ikke helt på linje med Danske Patienters optimisme:

- Jeg har stemt for at anbefale, at vi skulle have et direktiv. Det er ikke fordi jeg ønsker det. For jeg mener dybest set ikke, EU skal blande sig i det her. Men nu har vi det, og så må vi få det bedste ud af det, sagde Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne.

Søren Søndergaard argumenterede for, at patientdirektivet vil medføre en øget markedsgørelse af sundhedsydelser:

- Er det demokrati eller er det markedet, der er det bedste instrument til at sikre et ordentligt sundhedsvæsen? EU mener, at det er markedet. Derfor er det min holdning, at det her direktiv vil fastholde eller endnu værre skabe ulighed.

Ikke enten eller
De to europaparlamentarikere sad i panel med Karin Riis Jørgensen (V), der er tidligere medlem af parlamentet, og som slog til lyd for, at patientdirektivet er vigtigt for patienterne:

- Det er ikke eliten der har fået behandling, men almindelige mennesker, der er kommet i klemme. Derfor skal vi have klare regler, så det ikke er afhængigt af pengepung eller uddannelse om man kan få sin behandling. Det må være det vigtigste for et velfærdssamfund som det danske.

Kirsten Lee, der er medlem af Regionsrådet Region Hovedstaden for de radikale, mente heller ikke, at der er noget at frygte i direktivet. På de fleste områder vil det være en fordel for patienterne, at det bliver gjort klart hvilke rettigheder de har.

Behandling, men kun med statens blå stempel
Alle oplægsholdere og paneldeltagere kunne blive enige om, at det nok væsentligste punkt i direktivet er muligheden for en national forhåndsgodkendelse af behandlinger. Begrundelsen er, at landene skal have hånd i hanke med, hvem der får ret til refusion af behandling i udlandet. Både for at sikre den enkelte patient den rette behandling men også for at 'systemet' kan planlægge og tilgodese alle patienter.

Men forhåndsgodkendelsen strider muligvis mod EF-Domstolens afgørelser og går på tværs af Kommissionens ønsker om at sikre den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser. I nogle tilfælde kan kravet om en forhåndsgodkendelse også komme i strid med patienternes ønske om at få den bedste behandling - uanset hvor i EU den kan foretages. Derfor må vi forvente hårde forhandlinger mellem medlemslandene, EU-Kommissionen og EU-Parlamentet - og håbe på en åben debat og dialog med borgere og patienter.

Seminaret var arrangeret af Oplysningsforbundet DEO i samarbejde med Foreningen Danske Patienter.

Rasmus Mørlem Sørensen er freelance-journalist og projektleder i Oplysningsforbundet DEO.