EU's landbrugskommissær Mariann Fischer-Boel vil flytte midler fra landbrugsstøtten til udvikling i landdistrikterne
Mandagens landdistriktskonference på Gl. Estrup bød på mange ønsker for det gode liv i landsbyerne og landdistrikterne, men især en statsstøttet oprydning blandt de mest forfaldne huse blev nævnt igen og igen.
EU's landbrugskommissær Mariann Fischer-Boel var taler på konferencen, og hun lovede at arbejde for, at mange flere penge flyttes over til udvikling af landdistrikterne fra den direkte landbrugsstøtte.
Det var Region Midtjylland, der havde inviteret til landdistriktskonference på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, på Djursland, og de mere ned 140 deltagere var en blanding af byrådspolitikere, formænd for de såkaldte LAGere (Lokale Aktions Grupper, som der findes 54 af på landsplan), samt folk fra forskellige interesseorganisationer med særlig fokus på, hvordan livet leves i landsbyerne og på landet.
Oprydning
Et af de emner, der fik flest ord med på vejen, var imidlertid ønsket om en gennemgribende oprydning blandt de mest forfaldne huse på landet – på linie med de omfattende saneringer, der med store offentlige tilskud er foregået i de store byer over en årrække.
Blandt de konkrete forslag var at oprette lokale landsbyfonde, der kan overvåge de små samfund og sørge for at opkøbe og eventuelt nedrive forfaldne huse, så snart de kommer til salg – til fællesskabets bedste.
Eller skrotningsordninger, så ejerne af de forfaldne huse kan få en præmie for at jævne huset med jorden.
Eller måske videre beføjelser til kommunerne, så de med loven i hånden kan bede en husejer holde huset i ordentlig stand eller fjerne det.
– Det kan sikkert gøres på mange måder, men det ville give et tiltrængt løft til vores landsbyer, siger Torben Jensen, borgmester i Norddjurs kommune, der var oplægsholder på konferencen.
– I dag skal et forfaldent hus være til fare for borgerne, hvis vi skal kunne pålægge ejeren at tage affære. Det ville være rart, hvis planloven blev lavet om, så vi fik mere tyngde i forhold til ejerne. Kommunerne vil jo gerne have ryddet op, siger Torben Jensen, der kender et par eksempler på hensygnende huse, som hans kommune ikke kan røre i dag, fordi ejerne på gud-ved-hvilket-år påberåber sig at være i gang med at bygge om.
Ruiner for kommissær
Også EU's landbrugskommissær Mariann Fischer-Boel var optaget af at få gjort noget ved de mest skæmmende bygninger i landsbyer og landdistrikter.
– Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre med en skrotningsordning, men ellers findes der vel ander veje, sagde Mariann Fischer-Boel og forsikrede, at hun er i gang med at skaffe flere penge til udviklingen af landdistrikterne, sådan som det også blev efterlyst på konferencen.
I forvejen har Region Midtjylland med sine 19 kommuner og Landdistrikternes Fællesråd i ryggen netop bedt staten om hjælp til at få ryddet op i landsbyer og landområderne. I en henvendelse til fem ministerier påpeger Region Midtjylland, at de sølle 12,5 mio. kroner, der er afsat i byfornyelsesloven, og som godt kan anvendes i landsbyer, er alt, alt for lidt.
EU's landbrugskommissær Mariann Fischer-Boel var taler på konferencen, og hun lovede at arbejde for, at mange flere penge flyttes over til udvikling af landdistrikterne fra den direkte landbrugsstøtte.
Det var Region Midtjylland, der havde inviteret til landdistriktskonference på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, på Djursland, og de mere ned 140 deltagere var en blanding af byrådspolitikere, formænd for de såkaldte LAGere (Lokale Aktions Grupper, som der findes 54 af på landsplan), samt folk fra forskellige interesseorganisationer med særlig fokus på, hvordan livet leves i landsbyerne og på landet.
Oprydning
Et af de emner, der fik flest ord med på vejen, var imidlertid ønsket om en gennemgribende oprydning blandt de mest forfaldne huse på landet – på linie med de omfattende saneringer, der med store offentlige tilskud er foregået i de store byer over en årrække.
Blandt de konkrete forslag var at oprette lokale landsbyfonde, der kan overvåge de små samfund og sørge for at opkøbe og eventuelt nedrive forfaldne huse, så snart de kommer til salg – til fællesskabets bedste.
Eller skrotningsordninger, så ejerne af de forfaldne huse kan få en præmie for at jævne huset med jorden.
Eller måske videre beføjelser til kommunerne, så de med loven i hånden kan bede en husejer holde huset i ordentlig stand eller fjerne det.
– Det kan sikkert gøres på mange måder, men det ville give et tiltrængt løft til vores landsbyer, siger Torben Jensen, borgmester i Norddjurs kommune, der var oplægsholder på konferencen.
– I dag skal et forfaldent hus være til fare for borgerne, hvis vi skal kunne pålægge ejeren at tage affære. Det ville være rart, hvis planloven blev lavet om, så vi fik mere tyngde i forhold til ejerne. Kommunerne vil jo gerne have ryddet op, siger Torben Jensen, der kender et par eksempler på hensygnende huse, som hans kommune ikke kan røre i dag, fordi ejerne på gud-ved-hvilket-år påberåber sig at være i gang med at bygge om.
Ruiner for kommissær
Også EU's landbrugskommissær Mariann Fischer-Boel var optaget af at få gjort noget ved de mest skæmmende bygninger i landsbyer og landdistrikter.
– Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre med en skrotningsordning, men ellers findes der vel ander veje, sagde Mariann Fischer-Boel og forsikrede, at hun er i gang med at skaffe flere penge til udviklingen af landdistrikterne, sådan som det også blev efterlyst på konferencen.
I forvejen har Region Midtjylland med sine 19 kommuner og Landdistrikternes Fællesråd i ryggen netop bedt staten om hjælp til at få ryddet op i landsbyer og landområderne. I en henvendelse til fem ministerier påpeger Region Midtjylland, at de sølle 12,5 mio. kroner, der er afsat i byfornyelsesloven, og som godt kan anvendes i landsbyer, er alt, alt for lidt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
