
Komitéen har indsamlet 2860 underskrifter for at der skal afholdes folkeafstemning om sammenlægningen med Karlebo Kommune. Borgmesteren og byrådet fastholder, at beslutningen er truffet af to enige kommunalbestyrelser.
Regeringen og forligspartierne bag den nye kommuneinddeling har samtidig sat opmand Thorkild Simonsen til at undersøge problematikken i den nordsjællandske sammenlægning, og komme med en indstilling til Folketinget.
Europarådet kommer torsdag til Danmark som led i en større undersøgelse af demokratiets vilkår i forbindelse med strukturreformen. De besøger også Indenrigs- og sundhedsministeriet samt KL.
Europarådet har tidligere skrevet til borgmester John Hemming og opfordret ham til at genoverveje beslutningen om ikke at gennemføre en folkeafstemning. Rådet tog oprindeligt sagen op efter en henvendelse fra Borgerkomitéen.
2. viceborgmester i Fredensborg-Humlebæk kommune Tinne Borch Jacobsen (V) afviser at kommunen vil lade sig påvirke af Europarådets besøg.
- Nej, vi vil lytte og tage høfligt imod, men jeg regner ikke med at der ændres ved beslutningerne, siger Tinne Borch Jacobsen til Københavns Radio.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.