
Den forhenværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) søsatte det storstilede forsøgsprojekt, der via to ansøgningsrunder har hentet komunale beskrivelser af fantasifulde byggerier og anlæg ved kysterne, som skal trække turister til. Med forlods løfter om dispensation fra flere af de normale restriktioner fra strandbyggelinjer og fredninger skulle kystturismen have et boost - og de lange uberørte strande ikke længere holdes hellige.
Her i oktober skulle der udvælges de ti bedste projekter, som Brosbøl havde kaldt 'wow-oplevelser', men ifølge DR Nyheder melder efterfølgeren på ministerposten, Eva Kjer Hansen (V) nu, at hun sammen med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) vil -- drøfte muligheden med flertallet bag forsøgsordningen for at kunne udvælge halvdelen af de 38 projekter, der er kommet ind - altså 19.
Vi har på dknyt tidligere beskrevet en række af de 38 projekter - se Promenader, pælehuse og en pop-up bunkercafé - der bl.a. tæller et bornholmsk projekt ved navn Swan Vika, der skal realisere 17 flexboliger i byzone og genetablere et lille badehus på fredet areal.
I Thisted skal projektet Cold Hawaii connecting Siberia muliggøre en 15 meter bred promenade med digegennembrud, restaurant og overnatning. I Gribskov skal projektet New Nordic Coast - Gilleleje muliggøre et havbad og nyt strandhotel. På Fanø prøver projektet BeachHouse - Fanø med en vindtunnel og diverse aktiviteter i pavilloner at komme i betragtning.
Se en oversigt over alle projekterne.
Danmarks Naturfredsningforening er erklæret imod de kystnære bebyggelser, og med kampagnen 300meter.dk har foreningen indsamlet over 120.000 underskrifter fra borgere, der ikke ønsker byggerier her. Ifølge en Gallupundersøgelse, foretaget for Danmarks Naturfredningsforening i 2014, er 88 pct. af borgerne imod, at man bygger på landets yderste 300 meter kyststrækning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.