dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Evnesvage betaler for at gå på arbejde

Flere hundrede evnesvage får en regning i stedet for en løncheck for deres arbejde
10. OKT 2007 6.42
En af dem er 35-årige Michael, som er mongol. Han arbejder seks timer om dagen, fire dage om ugen på et beskyttet værksted. Men arbejdet giver ikke ekstra penge i kassen, tværtimod mister han penge, hver gang han tager på arbejde for at polere træklodser eller pakke svampe.

Kommunen trækker nemlig udgifter for transport til og fra jobbet fra i Michaels løn. Og selv om det er ulovligt, tager kommunen ofte flere penge fra Michael, end han har tjent i løbet af en måned.

- Sidste gang var der minus 426 kroner på hans lønseddel. Han forstår det ikke rigtig selv, for han synes bare, at det er fint, at han får en lønseddel. Det med penge er for abstrakt for ham. Men jeg synes, at det er lidt voldsomt, siger Michaels mor til Nyhedsavisen.

Sagen er ikke enestående. En undersøgelse fra Landsforeningen LEV peger på, at op mod 500 af de 8.400 personer, som arbejder på beskyttede værksteder, står i samme situation.

Ifølge loven må kommunen højst trække 50 procent af nettolønnen til transport.

KL oplyser til avisen, at den ikke kender til problemstillingen.

- Men jeg tror nu ikke, at der er nogen, der har gjort det for at snyde andre for løn. Det skyldes nærmere manglende kendskab til reglerne, siger vicekontorchef Kurt Hjortsø til avisen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/evnesvage-betaler-for-at-gaa-paa-arbejde

GDPR