Den nye KL-formand skal selv af med 84 mio. ekstra, men forsvarer udligningsreformen
På KLs delegeretmøde beskyldte indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) de nordsjællandske kommuner for at klynke over udligningsforliget. Hvilket affødte mange vrede debatindlæg fra salen.
Må vi be? om noget respekt og en ordentlig tone, tak, lød det fra en række vrede borgmestre. Eksempelvis Ritt Bjerregaard, overborgmester i Københavns Kommune:
- Tænk at kalde os klynkende. Ærlig talt, jeg har ikke hørt megen klynk!
Fabrin greb bolden på en lidt anden facon på et pressemøde afholdt umiddelbart efter formandskåringen i Aalborg:
- Ja, vi klynker! Det gør jeg også selv. Vi skal samlet af med en milliard i Rudersdal og vores bidrag til udligningen stiger 84 mio. kr. Det er ikke sjovt. Men overordnet set fastholder jeg stadig, at vi har fået en udligningsreform, som vi har efterspurgt i næsten ti år. Der er blevet indført rigtig gode principper, som vi længe har efterspurgt: Bloktilskud fordeles efter befolkningstal i stedet for skattegrundlag, og de sociale fordelingskriterier har fået et ordentligt drøn, så man i højere grad kompenserer for vækst i de sociale udgifter.
Skattestigning skal dæmpe stormløb fra taberkommunerne
Om den stærkt kritiserede og overraskende ommøblering af udlignigningskronerne til skattelettelser, siger Erik Fabrin, at han godt kan forstå frustrationen hos de borgmestre, der nu ikke får lov at bruge udligningsgevinsterne til serviceforbedringer.
Hans forklaring er, at regeringen valgte denne model, for populært sagt ikke at slippe en masse sure kræfter løs hos de kommuner, der ville tabe på udligningen ? primært kommunerne i hovedstadsområdet. De skulle som udgangspunkt have lov at hæve skatten for at kompensere for tabet. Dette måtte så nødvendigvis betales ved en tvungen skattesænkning i de modtagende kommuner.
Men der kommer en tid efter det skattedikterede 2007, pointerer Fabrin.
- Den frihed som vi er blevet lovet i 2008 er det meget vigtigt at holde fast i.
/mel
Må vi be? om noget respekt og en ordentlig tone, tak, lød det fra en række vrede borgmestre. Eksempelvis Ritt Bjerregaard, overborgmester i Københavns Kommune:
- Tænk at kalde os klynkende. Ærlig talt, jeg har ikke hørt megen klynk!
Fabrin greb bolden på en lidt anden facon på et pressemøde afholdt umiddelbart efter formandskåringen i Aalborg:
- Ja, vi klynker! Det gør jeg også selv. Vi skal samlet af med en milliard i Rudersdal og vores bidrag til udligningen stiger 84 mio. kr. Det er ikke sjovt. Men overordnet set fastholder jeg stadig, at vi har fået en udligningsreform, som vi har efterspurgt i næsten ti år. Der er blevet indført rigtig gode principper, som vi længe har efterspurgt: Bloktilskud fordeles efter befolkningstal i stedet for skattegrundlag, og de sociale fordelingskriterier har fået et ordentligt drøn, så man i højere grad kompenserer for vækst i de sociale udgifter.
Skattestigning skal dæmpe stormløb fra taberkommunerne
Om den stærkt kritiserede og overraskende ommøblering af udlignigningskronerne til skattelettelser, siger Erik Fabrin, at han godt kan forstå frustrationen hos de borgmestre, der nu ikke får lov at bruge udligningsgevinsterne til serviceforbedringer.
Hans forklaring er, at regeringen valgte denne model, for populært sagt ikke at slippe en masse sure kræfter løs hos de kommuner, der ville tabe på udligningen ? primært kommunerne i hovedstadsområdet. De skulle som udgangspunkt have lov at hæve skatten for at kompensere for tabet. Dette måtte så nødvendigvis betales ved en tvungen skattesænkning i de modtagende kommuner.
Men der kommer en tid efter det skattedikterede 2007, pointerer Fabrin.
- Den frihed som vi er blevet lovet i 2008 er det meget vigtigt at holde fast i.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
