
Hvert år udsættes 64.000 kvinder i Danmark for fysisk vold. I to tredjedel af tilfældene er volden begået af en nuværende eller tidligere partner. 29.000 børn og unge oplever hvert år, at deres mor udsættes for vold eller trusler i hjemmet.
- En effektiv forebyggelse af vold i hjemmet kræver en hurtig og professionel indgriben fra fagfolk, så volden stoppes så tidligt som muligt ? og de skal kunne takle disse situationer. Støtten til familien bør sættes i gang så tidligt i forløbet som muligt, for at forebygge skadevirkningerne af volden for den voldsramte kvinde og eventuelle børn, siger Eva Kjer Hansen (V).
En ny undersøgelse ?Vold i familien ? et forsømt eller prioriteret undervisningsemne?? foretaget af Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte viser imidlertid, at emnet vold mod kvinder ikke inddrages i uddannelsesforløbene på en lang række af de relevante uddannelsesinstitutioner. En bred vifte af fagfolk kommer i berøring med familier med vold. Lige fra politiet, der tilkaldes i tilfælde af vold i hjemmet, til de sociale myndigheder og personalet i daginstitutioner og skoler til den praktiserende læge, der får mistanke om vold i familien.
Undersøgelsen omfatter 106 uddannelsesinstitutioner fordelt på 12 faggrupper. Næsten halvdelen af de udspurgte uddannelsesinstitutioner inddrager ikke emnet vold mod kvinder i undervisningen. Heraf vurderer knap halvdelen, at de færdiguddannede ikke vil være rustede til at takle problemstillinger vedrørende vold i familien ? dette skal ses i lyset af, at de fleste fagfolk kommer i berøring med den voldsramte kvinde, hendes eventuelle børn og den voldelige mand. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.