
Det særlige tilsyn med plejehjem mv.
Den kommunale myndighed skal aflægge mindst et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg årligt i plejehjem mv. Desuden skal embedslægen aflægge mindst et uanmeldt tilsynsbesøg årligt.
Målet for tilsynet er, at myndigheden ? blandt andet via de ældres oplysninger ? kan sikre, at de ældre får den hjælp, de er visiteret til, og at hjælpen udføres på en ordentlig måde.
De anmeldte tilsynsbesøg
De anmeldte tilsynsbesøg, hvor både beboere, pårørende og medarbejdere kan forberede sig til tilsynsbesøget, skal sikre et godt grundlag for dialogen om forholdene for de svageste ældre, herunder forhold, der er grundlag for at rette op på.
De uanmeldte tilsynsbesøg
De uanmeldte tilsynsbesøg skal sikre, at det pågældende plejehjem ikke kan nå at forberede tilsynsbesøget på en sådan måde, at tilsynet ikke bliver opmærksomt på eventuelle unævnte problemer, som der skal rettes op på.
Årlig redegørelse
Kommunalbestyrelsen skal endvidere udarbejde en årlig redegørelse for den samlede tilsynsindsats på ældreområdet. Denne redegørelse skal danne grundlag for en vurdering af, om kommunalbestyrelsen som myndighed finder, at indsatsen fungerer tilfredsstillende. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af det samlede tilsynsarbejde på ældreområdet, herunder en opsamling på de lovpligtige tilsynsbesøg, løbende møder med bruger/pårørenderåd, brugertilfredshedsundersøgelser m.v.
Rapporterne skal offentliggøres
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre såvel rapporterne fra de løbende tilsynsbesøg som den samlede årlige redegørelse for tilsynsindsatsen. Endvidere skal såvel de løbende tilsynsrapporter som den årlige redegørelse sendes til høring i de kommunale ældreråd samt bruger- og pårørenderådene.
Embedslægens tilsyn
Embedslægens skal foretage ét årligt, uanmeldt sundhedsfagligt tilsynsbesøg i plejehjem og lignende boligenheder. Efter hvert tilsynsbesøg skal embedslægeinstitutionen udfærdige en rapport, som sendes til kommunen og den ansvarlige leder for boligenheden. Rapporten skal desuden sendes til det lokale bruger- og pårørenderåd, samt det kommunale ældreråd. Embedslægeinstitutionen skal endvidere én gang årligt udarbejde en samlet redegørelse for de sundhedsfaglige tilsynsbesøg. Denne redegørelse sendes dels til kommunen og til den ansvarlige leder for boligenheden, dels til Sundhedsstyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.